Afdelingsleder til By og Landskab i Sønderborg Kommune

Profilbillede
dato

Kan du lide at omsætte politiske ambitioner til konkrete planer, projekter og løsninger indenfor byudvikling? Har du samtidig et strategisk blik og brænder for at bidrage til at løse klimaudfordringer og den grønne omstilling, sætte rammerne for god arkitektur og et bæredygtigt samspil mellem by og land hvor bl.a. kulturarv og udvikling går op i en højere enhed? Så skal du søge stillingen som afdelingsleder til By og Landskab i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune søger en afdelingsleder til By og Landskab, som sammen med sine medarbejdere, lederteam, samarbejdspartnere, borgere og andre interessenter skal finde de fremtidssikrede løsninger for fortsat positiv udvikling af Sønderborg Kommune.   

I afdeling By og Landskab arbejder vi med helhedsorienteret planlægning, hvor vi skaber rammerne for det gode liv i Sønderborg Kommune nu og i fremtiden. Som afdelingsleder for By og Landskab får du mulighed for at sætte retningen for dette arbejde.

By og Landskab arbejder blandt andet med forankring af den overordnede planproces, kommuneplan, lokalplaner, arkitekturpolitik, byudvikling, kulturarv, landskabelige vurderinger, fredninger og klimatilpasning. Afdelingen beskæftiger sig med såvel projektledelse, myndigheds-, udviklings-, og analyseopgaver.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du har høj grad af indflydelse på dit arbejde. Du bliver leder for dygtige, selvstændige medarbejdere, som brænder for at lave et meningsfuldt og værdiskabende arbejde, til gavn for samfundet og kommunens borgere. Vi har forskellige faglige baggrunde, som til sammen skaber grobund for spændende diskussioner og løsninger.

By og Landskab hører sammen med afdelingerne Vand og Natur, Erhverv og Affald samt Byg og Bolig under chefområdet Plan og Myndighed. Du bliver derfor også en del af et lederteam på fire afdelingsledere og en chef, der bruger hinanden og arbejder tæt sammen om at få løftet opgaverne.

Du har erfaring og forståelse for planområdet og byudvikling og meget gerne ledelseserfaring, og du kan begå dig på alle niveauer af en kompleks organisation.

Læs mere om stillingen i job- og personprofilen, som du finder her.

Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Plan og Myndighedschef, Hanna Spilling på hasp@sonderborg.dk eller tlf. 2790 5702.

Ansøgningsfristen er torsdag den 30. maj 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3828b5cf)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Teknik Miljø og Bæredygtighed, Lille Rådhusgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041890

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet