40-årig rumænsk statsborger dømt skyldig i butikstyveri og udvist

dato

Han er varetægtsfængslet efter dom.

En 40-årig mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg, hvor han var sigtet for fem tilfælde af butikstyveri begået tilbage i 2024. 
Der er tale om en rumænsk statsborger, som har været efterlyst internationalt. Han er i samarbejde med rumænsk politi blevet udleveret til retsforfølgelse i Danmark. 
Manden erkendte fredag i retten at have begået de fem forhold af butikstyveri. Sammen med to øvrige gerningspersoner, som har modtaget dom i sagen, begik han tyveri fra Normal-butikker i henholdsvis Haderslev, Vojens, Nykøbing Falster, Køge og Roskilde. Tyverierne blev begået mellem den 4. og 9. juli 2024. 
”Vi tager butikstyverier alvorligt. Vi forfølger de gerningspersoner, vi mener, har begået tyverierne. Også når de befinder sig i udlandet, og det derfor kan tage tid, før vi har mulighed for at føre sagerne i retten,” siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen, efterforskningsafdelingen ved UKA Vest hos Syd- & Sønderjyllands Politi. 
Da den 40-årige mand erkendte alle forhold, kunne der afsiges en straksdom. Han blev idømt tre måneders fængsel og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. 
Manden er varetægtsfængslet efter dom på unddragelsesrisiko og hjemrejseloven.
 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Mest læste artikler