Myndighed - Børn, Unge og Handicap i Sønderborg Kommune søger en administrativ medarbejder til en ny fast stilling med tiltrædelse pr. 1. maj 2025.
Hvem er vi?
Myndighed – Børn, Unge og Handicap er en afdeling bestående af et børneteam, ungeteam og et handicapteam. Til afdelingen er desuden tilknyttet en administrativ medarbejder, teamledere, myndighedsleder, et socialfagligt konsulentteam samt en administration. Afdelingen er forankret i Børn og Familie i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune.
Vi vægter tæt dialog mellem ledere og medarbejdere højt og har i dialogen fokus på arbejdsglæde og trivsel. Vores fokus ligger på vores kommunikation – både med borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
Om opgaven:
Som administrativ medarbejder vil du få ansvaret for vigtige opgaver, der understøtter arbejdet inden for børne-, unge- og familieområdet.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Koordinering og beregning af forældrebetaling ved anbringelser af børn og unge i kommunen, herunder anvendelse af specifikke beregningsmetoder, samarbejde med relevante fagpersoner og håndtering af opkrævninger
- Håndtering af den økonomiske beregning i forbindelse med ansøgning om socialpædagogiske fripladser, herunder kontakt med borgerne og koordinering med relevante fagpersoner
- Håndtering af den økonomiske beregning i forbindelse med ansøgning om tilskud til efterskoleophold, herunder kontakt med borgerne og koordinering med relevante fagpersoner
- Sekretariatsfunktion for Børne- og Ungeudvalget, hvor du udarbejder dagsorden og er referent ved møder omkring anbringelser og samvær. Det forventes, at du møder borgere med respekt og fortrolighed
- Ad hoc-opgaver
Vi vil lægge vægt på, at du:
- Er uddannet inden for administration eller økonomi – gerne kommunalt
- Har tal- og økonomiforståelse
- Har flair for at samarbejde og koordinere med interne og eksterne parter
- Har erfaring med IT-systemer som Excel, Schultz, SAPA, Acadre - eller er villig til at lære nye
- Kan arbejde selvstændigt, er opsøgende og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs
- Har god skriftlig og kommunikativ kompetence
- Har en god forståelse for detaljer, processer og overholdelse af deadlines
- Er fleksibel i forhold til opgaveløsningen
- Du er omstillingsparat og trives i en foranderlig hverdag
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø gennem din tilgang og handlinger
- Du skal se værdien i at arbejde på tværs i hele organisationen og er relationsstærk
Vi tilbyder:
- En afdeling i udvikling
- Introduktionsprogram og mentorordning
- Et tæt samarbejde og sparring med dine kollegaer
- En afdeling som sætter stor pris på humor og har en uformel omgangstone
- Mulighed for at præge dine egne arbejdsprocedurer
- Høj grad af selvstændighed i arbejdet
- Gode, engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- Kompetenceudvikling
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
Har du spørgsmål?
Er du meget velkommen til at kontakte Myndighedsleder Benedikte Schultz Petersen på tlf. 24 62 12 65 eller mail bnpr@sonderborg.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse: Den 1. maj 2025
Arbejdssted: Jyllandsgade 36, 6400 Sønderborg
Arbejdstid: Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men med mulighed for 32 timer hvis dette ønskes.
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst på HK Kommunal område.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning:
Ansøgningen sendes elektronisk senest den 16. marts 2025.
Vi afholder samtaler den 25. marts 2025.
Ved tilbud om ansættelse indhentes referencer samt børne- og straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=31edd626)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/53a336a4-375c-4f64-8367-f6110193836c