Afdelingsleder for Sundhedscentret i Sønderborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle og videreføre Sønderborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet og bidrage til sundhedsfremme og forebyggelse i kommunalt regi? Er du optaget af at sikre gode overgange i sundhedssystemet og sikre forebyggelse til gavn for borgerne? Kan du se dig selv i spidsen for et engageret og fagligt kompetent team, der dagligt arbejder med at fremme sundhed og trivsel blandt borgere i Sønderborg Kommune? Så er du måske den afdelingsleder, vi søger til Sønderborg Kommunes Sundhedscenter. 

Om Sundheds- og Ungeafdelingen
Som afdelingsleder for Sundhedscentret vil du blive ansat i Sundheds- og Ungeafdelingen, som består af to hoveddriftsområder, henholdsvis Sundhedscentret og Ungecenteret. Sundheds- og Ungeafdelingen er en del af forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Sundheds- og Ungeafdelingen ledes af sundheds- og ungechefen, som refererer til direktøren for forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.

Sundheds- og Ungeafdelingens arbejdsgrundlag tager udgangspunkt i kommunens tværgående sundhedspolitik "Mod på mere sundhed 2023-2026", kommunens politik for frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde "Fællesskaber er noget, vi skaber sammen 2020-2023" samt kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik.

Sundheds- og Ungeafdelingen har en intention om at sætte afgørende spor i sundheds- og ungearbejdet gennem en kultur, der er kendetegnet ved:

  • en veldrevet afdeling med fokus på Effekt - Evaluering – Exit
  • motiverede og engagerede medarbejdere
  • en høj grad af borgertilfredshed.

 

Afdelingslederens opgaver og ansvarsområder
Sønderborg Kommunes Sundhedscenter ligger i Sønderborg men har også afdelinger i Gråsten og Nordborg.
Fordelt på i alt fire matrikler, er der ca. 150 medarbejdere, hvoraf du vil have direkte ledelse af 4 ledere og 15 medarbejdere.

Afdelingslederen for Sundhedscentret har det overordnede ansvar for Sundhedscentrets drift, økonomi og personale. Sundhedscentret omfatter driftsområderne Sundhedsplejen, Tandplejen, Træningsenheden inkl. Kompetencecenter for hjerneskade og Forebyggelsesenheden inkl. seniorvejledere og Ungeteamet. Hertil kommer Sundhedscentrets sekretariats- og økonomifunktion. Afdelingslederen indgår i øvrigt som formand for Sundhedscentrets LMU.

Sundhedscentrets borgerrettede kerneopgaver omfatter:

  • Genoptræning og hjerneskadekoordination
  • Sundhedsfremme og forebyggende indsatser
  • Forebyggende hjemmebesøg
  • Kommunal tandpleje til børn og unge, omsorgstandpleje og social tandpleje
  • Sundhedspleje til børn, unge og gravide
  • Sundhedsindsatser på ungdomsuddannelserne og Gratis psykologhjælp til unge

Som afdelingsleder vil du bidrage til den kommunale ungeindsats som understøtter, at flest muligt unge skal have en uddannelse eller være i job. Dette foregår i et tværfagligt samarbejde med ledere fra kommunens øvrige forvaltninger.

Sundhedsplejen og Tandplejen blev i 2022 organiseret som en del af Sundhedscentret som følge af en organisationsændring. Du kommer til at bidrage til den fortsatte udvikling af denne organisering.

Sundhedscentret skal tilpasse sig til de fremtidige krav på sundhedsområdet i de kommende år.  Du får derfor mulighed for at være med til at påvirke sundhedscentrets måder at arbejde på.

Sundheds- og Ungeafdelingen søger:
En afdelingsleder som er generalist, gerne med et godt kendskab til sundhedsområdets kompleksitet. Det er en fordel, hvis du har noget ledelseserfaring, gerne fra en politisk styret organisation. Det er dog vigtigere for os, at du evner at skabe resultater, er tydelig i din kommunikation og er samarbejdsvillig. Du har gennemslagskraft og evner at give kvalificeret modspil. Du kender dine styrker og svagheder og har en imødekommende personlighed, hvormed du evner at favne mange forskellige typer mennesker og dermed opbygge tillid til dig som leder og samarbejdspartner.

Ny leder i Sønderborg Kommune

Vi har forberedt et grundigt introduktionsprogram til dig, når du starter i stillingen, og du kommer også gennem kommunens onboarding for nye ledere. Vi forventer, at du har eller gennemfører en relevant lederuddannelse.

Vi står på et fælles ledelsesgrundlag og vores personalepolitiske værdier med udgangspunkt i kerneopgaven som udgangspunkt for ledelse i kommunen. Disse indgår som en del af din onboarding som ny leder i kommunen.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Yderligere oplysninger
Kan fås hos Sundheds- og ungechef Michael Skriver Hansen, tlf. 27 90 72 29, mail: mshs@sonderborg.dk.

Ansøgning
Ansøgningen skal være Sønderborg Kommune i hænde senest den 18. december 2023 klokken 12.00. Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "Søg stillingen" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansættelsesproces
Ansættelsessamtalen er planlagt til den 21. december 2023. Stillingen forventes tiltrådt senest den 1. februar 2024.

Som en del af ansættelsesprocessen vil der indgå en personlighedstest og evt. en case-opgave.

Via nedenstående link finder du en video, med en præsentation af Sundhedscentret: https://www.jottacloud.com/s/2427d576a9d091b47449ac328d5dabd2477

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a7d80396)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Grundtvigs Alle, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955402

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet