Hvorfor skal du søge en stilling hos os?
Botilbuddet, og Aktivitets og samværstilbuddet Bosager søger en afdelingsleder med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Har du ambitioner om at være med til at præge dagligdagen og udviklingen på et kombineret bo- og aktivitetstilbud?
Har du evner til at udvikle vores faglige miljø ud fra vores vision: Bosager - Bedre end i går.
Har du lyst til at arbejde i et ledelsesteam hvor Sønderborgs Kommunes Ledelsesgrundlag og personalepolitiske værdier er i fokus?
SÅ ER DET DIG VI SØGER.
Om stillingen
Hvem er vi:
Botilbuddet og aktivitets -og samværstilbuddet Bosager består af:
- Et botilbud efter Almenlovens § 105/Servicelovens § 85 til 42 borger med svær udviklingshæmning
- Et aktivitets-og samværstilbud efter Servicelovens § 104 til 53 brugere med svær udviklingshæmning
Vi er en tværfaglig og engageret personalegruppe sammensat af pædagoger, social -og sundhedsassistenter, sygeplejerske, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter, omsorgsmedhjælper og servicepersonale.
Vi arbejder med funktioner som AMR, forflytningsvejledere, vejleder for elever/studerende mm.
Vi er uddannelsessted for både pædagogstuderende, social - og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter.
I samarbejde med dine 2 afdelingslederkolleger vil du have det daglige ledelsesmæssige, pædagogiske og administrative ansvar for medarbejderne og beboere/brugere.
Desuden vil I have det daglige ansvar for, at kompetencer og ressourcer anvendes optimalt i forhold til de mål og rammer vores forvaltning ”Omsorg - og Udvikling”” har givet os.
Kompetence – hvem søger vi?
Du vil:
- Møde engagerede medarbejdere der brænder for deres arbejde
- Få en central rolle i at implementere og følge op på forandringer og nye tiltag i organisationen
- Skulle arbejde med vagtplanlægning i praksis
- blive en del af et tæt samarbejde med dine lederkolleger, hvor sparring, videndeling og fælles løsninger er en naturlig del af den daglige opgaveløsning
- få mulighed for at deltage i Sønderborgs Kommunes ”Onboarding”- program for nye ledere
Vi lægger vægt på:
- At du har en samarbejdende ledelsesstil, hvor din omverden finder det motiverende at søge dit lederskab
- At du har en uddannelse på Bachelor- niveau, gerne pædagogisk og med erfaring fra arbejdet med svært udviklingshæmmede borgere
- At du har et fuldt diplom i ledelse el er i gang med at tage den
- At du kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med afdelingsleder-kollega og områdeleder
Løn og ansættelsesforhold
Tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den respektive faglige organisation.
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 17. september 2026.
Samtalerne afholdes den 24. september 2026.
Afrunding og praktisk information
Har du brug for yderligere informationer eller har du lyst til at besøge Bosager, kan du kontakte konst. områdeleder Kirsten Patsche, tlf. nr. 28801901 eller på mail kpat@sonderborg.dk.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bosager - Døgntilbud, Bosager, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/45e4cdaa-71d8-4ff9-b636-f63ac0b21e23