Augustiana Kunstpark styrker kunstprofilen og satser på bedre publikumsoplevelser fra 2026

Foto: Sønderborg Kommune.
dato

Augustiana Kunstpark + Kunsthal satser på stærkere kunstfaglig profil og bedre publikumsoplevelser i Sønderborg Kommune fra 2026 til 2028.

Augustiana Kunstpark + Kunsthal får i de kommende år et styrket fokus som både kunsthal, kulturarvsaktør og turistdestination i Sønderjylland. Kultur-, Handel- og Turismeudvalget i Sønderborg Kommune har netop godkendt en ny strategisk retning, der gælder for perioden 2026-2028.

Den nye strategi lægger vægt på, at Augustiana skal være et åbent og imødekommende mødested med samtidskunst, kulturarv og fællesskab i centrum. Visionen skal løfte Augustiana til at tilbyde endnu flere kunstoplevelser og en tydeligere profil, der øger muligheden for samarbejder og fondsfinansiering.

Udvalgets godkendte kurs bygger på tre udviklingsspor. Først og fremmest lancere Augustiana en ny kunstfaglig profil med færre, men længerevarende udstillinger og med større fokus på publikumsoplevelsen. Dernæst rettes opmærksomheden mod at engagere både eksisterende og nye målgrupper, herunder børnefamilier og skoleelever. Endelig arbejdes der på en styrket publikumsvenlighed med bedre formidling og nye tilbud til områdets besøgende.

Målet er, at Augustiana bliver mere tilgængelig og relevant for et bredt publikum, blandt andet gennem samarbejder med lokale aktører og en særlig indsats rettet mod børn, unge og områdets mange turister. Institutionen har siden 2019 været kommunal og præsenterer løbende samtidskunst i de historiske omgivelser.

Med den nye strategiske kurs håber Sønderborg Kommune, at endnu flere vil få glæde af både kunsten, kulturarven og de naturskønne rammer i Augustiana Kunstpark + Kunsthal.

https://us4.campaign-archive.com/?u=5f3762aadd5d312003cf9cc61&id=59f1eabc57

Kilde: Sønderborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler