BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Væksthuset arbejder vi for, at alle mennesker bliver en del af et arbejdsfællesskab. Vi samarbejder med mennesker, hvor forskellige problemstillinger kan stå i vejen for at komme i job og uddannelse. Det gør vi ved at koordinere og udføre beskæftigelsesrettede, sundheds- og socialfaglige indsatser i tæt samarbejde og partnerskab med Jobcenter Sønderborg.
Vi er 6 kolleger i vores tværfaglige team i Sønderborg, som tæller bl.a. ergoterapeut, antropolog, journalist, socialrådgiver. Vi søger nye kolleger, der supplerer vores stærke beskæftigelsesfaglige profiler, så vi samlet set har faglighed, der matcher de mennesker, vi møder.
Samarbejdet mellem Væksthuset og Jobcenteret tager afsæt i en partnerskabsmodel. Modellen er en nytænkning på beskæftigelsesområdet og giver mulighed for samskabelse og forskningsbaseret fælles faglig udvikling.
DINE KONKRETE ARBEJDSOPGAVER SOM BESKÆFTIGELSESKONSULENT ER
- At planlægge og drive beskæftigelsesrettede, individuelt tilrettelagte og responsive forløb for cirka 25 ledige medborgere – herunder (men ikke udelukkende) mennesker med smerteproblematikker, psykosomatiske udfordringer og andre fysiske/psykiske helbredsudfordringer
- Undervisning og rådgivning til borgere om egen diagnose, stressreducering, udfordringer og ressourcer samt strategier til håndtering af arbejds- og hverdagssituationer
- At samarbejde tæt med Jobcenter og kolleger i Væksthuset
- Udarbejde beskrivelser af individuelle ressourcer, udfordringer og behov på baggrund af samtaler samt virksomheds- og uddannelsesplaceringer
- At arbejde med konkret jobsøgning, mestring, rådgivning, problemløsning, motivation og inspiration
- At bygge bro mellem virksomheders behov og lediges kompetencer
- At opsøge viden, dygtiggøre dig og gøre din viden tilgængelig for kolleger og organisationen
- At dokumentere dit arbejde i vores fagsystem og i rapporter til Jobcenteret
- At bidrage ambitiøst til, at Væksthuset, som helhed, leverer en indsats til både borger og Jobcenter, der altid har et øje på data, kvalitetssikring og effekt
VI ØNSKER OS, AT DU HAR EN KOMBINATION AF FØLGENDE
- En stor værktøjskasse med metoder og redskaber, som kan tilpasses det enkelte individ og den konkrete opgave
- Lyst til og gerne erfaring med at undervise
- Kan spotte ressourcer og matche mennesker med arbejdspladser
- Allerede har – eller evner at skabe – et bredt og varieret netværk blandt lokale aktører og virksomheder, som kan tilbyde ansættelse, fleksjob, løntilskud, lønnede timer og virksomhedspraktik eller træningsbaner til ledige
- Lyst til at arbejde med succesmål og synlige data for dit eget arbejde – eksempelvis resultatmål, delmål (praktik, lønnede timer, løntilskud, etablering af fleksjob)
- Stærke kompetencer ift. projektledelse af forløb, rettidighed og deadlines
- At bruge rettidighed, dokumentation, rapporter og statusmails til at opbygge gode forløb og høj tilfredshed hos jobcenterkollegerne og borgere
- Stærke relationelle kompetencer og evner til at samarbejde nysgerrigt med alle mennesker, uanset baggrund og typer af problemstillinger
- Evne til at tænke og handle kreativt, risikovilligt og selvstændigt i hvert enkelt samarbejde
- Evnen til at forholde sig kritisk og refleksivt til egen og kollegers beskæftigelsesfaglige praksis
Du må gerne være nyuddannet med relevant studieerfaring, ligesom vi også ønsker kolleger med lang erfaring.
VI TILBYDER
- Højt fagligt niveau i en værdidrevet og forskningsbaseret organisation
- Meningsfyldt arbejde med fokus på at hjælpe mennesker videre i livet
- Omfattende faglig sparring, intern beskæftigelsesfaglig grunduddannelse og udvikling
- En fleksibel arbejdsplads
- Stor og lang tradition for både faglige og sociale arrangementer flere gange om året
- At indgå i vores fælles faglige fora for hhv. fysioterapeuter og psykologer
- For psykologer: at samarbejde om muligheder for autorisation i din ansættelse hos os
ANSØGNING
Ansøgningsfrist: fredag den 9. august kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 34. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du brug for yderligere oplysninger? Kig nærmere på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk. Du kan også ringe til vores kolleger på tlf. 8824 5400, som vil kunne hjælpe dig.
MANGFOLDIGHED I VÆKSTHUSET
Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle - uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund - til at søge.
LIDT OM OS
Væksthuset er en socialøkonomisk virksomhed og en erhvervsdrivende fond. Vi investerer vores økonomiske overskud i ambitiøs forskning, partnerskaber, udvikling, formidling og kompetenceudvikling med det formål at skærpe beskæftigelsesfagligheden i Danmark, så flere mennesker kommer i job eller uddannelse.
Vi baserer vores arbejde på et solidt vidensgrundlag fra både forskning og praksis, da Væksthuset består af tre enheder:
Væksthusets forskellige praksisafdelinger hjælper mennesker i job og uddannelse.
Væksthusets Forskningscenter forsker i beskæftigelsesområdet.
Væksthusets Kompetencecenter udvikler beskæftigelsesfagligheden via kurser, uddannelser og organisationsudvikling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Væksthuset, den erhvervsdrivende fond, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080260