Høreklinikken på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg søger audiologiassistenter til start 1. april eller efter aftale.
En arbejdsplads med mening og fællesskab
Vi der arbejder her, synes at Høreklinikken i Sønderborg er et spændende og rart sted at arbejde. Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af dygtige og engagerede kollegaer, der værdsætter fællesskab og hjælper hinanden. Hos os får du mulighed for både faglig fordybelse og udvikling, hvor du kan forfølge dine faglige interesser og få ansvar for egne områder.
Høreklinikken foretager diagnostisk og behandlingsmæssigt arbejde med hørehæmmede patienter, både børn og voksne. Vi arbejder både selvstændigt og som en del af et tværfagligt team bestående af læger, audiologiassistenter, audiologiassistentelever, lægesekretærer og hørepædagoger.
Arbejdsdagene er varierede og fyldt med spændende opgaver – fra udredning og behandling af børn og voksne, til avancerede undersøgelser som hjernestammeaudiometri og vestibulærdiagnostik. Vi arbejder tværfagligt og i teams, men giver også plads til selvstændighed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Høreklinikken er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi ikke er sælgere, men rådgivere der er dedikerede til at støtte og behandle vores patienter. Vi har en travl hverdag med stor efterspørgsel, men vi værner om et godt arbejdsmiljømiljø og kvalitet, hvor humor og sammenhold er en vigtig del af hverdagen.
Arbejdsopgaverne kunne være:
Audiometri og vestibulærundersøgelser
Stillingtagen til valg af høreapparat
Foretage teknisk tilpasning af høreapparater
Undervise brugeren i anvendelsen af høreapparater
Hjernestammeaudiometri og otoakustiske emissioner
Børneundersøgelser
BAHA tilpasning
M. fl.
Det rette menneske
For os er det vigtigt, at ansætte den helt rigtige kollega til teamet. Vi syntes det er vigtigt man passer godt ind i gruppen af kollegaer i både Høreklinikken og på tværs af hele afdelingen. Derfor har vi selvfølgelig nogle forventninger:
Du er uddannet audiologiassistent
Du er serviceminded og kan lide at arbejde med og omkring mennesker
Du har øje for patienten
Du er en type med en positiv indstilling, humor og prioriterer vigtigheden i at være fleksibel og hjælpsom.
Du er en som læser beskrivelsen af vores arbejdsplads og bliver draget af en sådan fællesskab.
Du accepterer at vi indhenter en børneattest
Vilkår:
Fast stilling
37 timer eller muligheden for deltid
Der kan forekomme tjeneste i såvel hovedklinikken i Sønderborg som i vores satellitafdelinger i Tønder og Vojens.
Ansøgningsfrist: 29 januar
Samtaler forventes afholdt:5/2/25 mellem kl. 14-17
Ved spørgsmål kan du kontakte Teamkoordinator Karen Bonde på tlf. 30 53 75 27
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/577c35e5-ce11-4189-9913-89b1169c89cf