Vil du gøre en reel forskel for unge og hjælpe dem i job og uddannelse?
Storken har været forbi Ungeteamet, og vi søger derfor to engagerede barselsvikarer. Vi er på udkig efter dig, der brænder for at arbejde med unge på kontanthjælp, som du skal hjælpe videre. Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor du kombinerer opgaverne med at træffe afgørelser i de unges forløb, være mentor og hjælpe de unge ud i virksomhedsrettede indsatser – så er du måske den vi er på udkig efter.
I Ungeteamet får du en unik mulighed for at blive en vigtig medspiller i de unges vej mod arbejdsmarkedet og for at være med til at løfte og videreudvikle de indsatser, vi tilbyder vores unge.
De unges vej til job eller uddannelse er sjældent snorlige. Du skal derfor kunne være:
- Den, der sætter retning og rammer, men også forklarer dem.
- Den, der går ved siden af, når det er nødvendigt.
- Den, der ser potentiale, også når den unge ikke selv gør.
Dine opgaver bliver:
- Myndighedsopgaver efter beskæftigelseslovgivningen
- Afholde meningsfulde samtaler, hvor fremskridt og udvikling er vigtigere end flueben
- Være mentor og fast kontaktperson for de unge med fokus på de unges motivation, mestring og progression
- Arbejde ud mod virksomheder og i tæt samarbejde med de unge og virksomhederne
- Bidrage aktivt til at udvikle og facilitere indsatser for unge på kontanthjælp
- Samarbejde tæt i et team, hvor faglig sparring og dialog er det stærke kort.
Lidt om de unge
Du skal arbejde med unge under 30 år, som modtager kontanthjælp, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse. En del af de unge, som du kan møde i arbejdet, har nogle gange flere afbrudte uddannelsesforløb, en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og sammensatte udfordringer – fx psykisk sårbarhed, manglende tro på sig selv og sociale udfordringer. De har ofte behov for tæt og relationel støtte. Du vil også møde mange unge med et stort, men uforløst potentiale.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med at arbejde med unge i en beskæftigelses- eller socialfaglig kontekst.
- trives i krydsfeltet mellem lovgivning, relation og praksis.
- kan skabe tillid og opbygge stærke relationer.
- er tydelig, struktureret og kan håndtere myndighedsrollen professionelt.
- har lyst til at arbejde virksomhedsnært og tænke arbejdsmarkedet aktivt ind i dit arbejde med de unge.
- kan se dig selv som medskaber og facilitator af undervisningsforløb og indsatser.
- er nysgerrig, reflekteret og god til at samarbejde.
Vi tilbyder
- Et arbejde med meningsfuldt indhold
- Et stærkt fagligt miljø med sparring, refleksion og samarbejde
- En hverdag med stor variation og mulighed for at sætte dit præg
- Engagerede kolleger, der brænder for målgruppen
- En organisation med fokus på udvikling, kvalitet og relationer.
Så lyder det alt sammen spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte teamleder Christina Nordquist tlf.: 27 90 74 90 eller Jobrådgiver Nanna Eskildsen 91 17 67 44
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er begge begivenhedsbetinget barselsvikariater på fuldtid på 37 timer om ugen. Den besættes efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse: 01.08.2026
Ansøgningsfrist: 19.06.2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Job - Ungeteam, Holger Drachmanns Plads, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/24787a1f-c904-4dc8-8cd3-71d497929737