Bliv beredskabsassistent hos Beredskab Sønderborg og gør en forskel i uforudsete situationer

dato

Kan du holde hovedet koldt når ballonen går op, og brænder du for at gøre en forskel? Og holder du af en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor udkald kombineret med øvelser og praktiske opgaver former dagen, så er det dig vi leder efter.

Da en af vores gode folk har søgt nye udfordringer, søger vi en fuldtidsansat beredskabsassistent med tiltrædelse senest 1. februar 2026.
Dine primære opgaver vil være at bemande udrykningskøretøjer, løse beredskabsfaglige opgaver, deltage i øvelser samt løse ad hoc-opgaver i resten af huset.

Ansættelsen forudsætter:
* Gennemførelse/beståelse af fysisk test
* Gennemførelse/beståelse af svømmeprøve
* Fremvise helbredserklæring fra egen læge vedrørende egnethed
* Fremvise straffeattest.

Vi søger:
En person, der kan tage selvstændige beslutninger inden for de udstukne rammer, og som trives i en funktion, hvor dagen kan formes på baggrund af hændelser og udkald, men som også er præget af rutineopgaver samt øvelser.
Den primære funktion er bemandet på alle hverdage fra kl. 06.00–18.00.
Vi forventer, at du efter en kort introduktion kan arbejde selvstændigt som beredskabsassistent, og efter erhvervede kompetencer og oplæring, kan bestride specialopgaver i driften.

Et udpluk af forventede opgaver i primærfunktionen, er:
* Bemande udrykningskøretøjer ved udkald
* Planlægge og udføre opgaver i Servicecentret
* Vedligehold og rengøring af køretøjer
* Vedligehold og rengøring af brandgaragen
* Servicering af de frivillige brandværn i fm. materiel og mundering
* Deltagelse i øvelser
* Andre opgaver efter aftale med driftskoordinator/operativ leder.

Det er vigtigt for os, at vi får en person, der:
* Er funktionsuddannet brandmand
* Er uddannet overfladeredder eller er villig til at tage uddannelsen
* Er serviceminded og kan lide at have kontakt til mennesker
* Bevarer overblikket og kan navigere i uforudsete situationer
* Kan kapere flere input samtidig når bølgerne går højt
* Er fleksibel og omstillingsparat
* Har humor og situationsfornemmelse
* Er uhøjtidelig og kan tåle både at blive udfordret og udfordre andre
* Er indstillet på kontinuerligt at dygtiggøre sig i stillingen.

Vi forventer, at du er i besiddelse af:
* Gode skrive- og læsefærdigheder i dansk, så du kan sætte dig ind i instrukser og dokumentere dine opgaver
* Basale It-færdigheder (Outlook, Office-pakken, internet, m.m.)
* Hænder, der er skruet ordentligt på
* Minimum kørekort til kat. B (personbil)
* Minimum kørekort til kat. C (lastbil)
* Gerne CE-kørekort (lastbil med hænger).

Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2026. Du bliver ansat i Beredskab Sønderborg, hvor du refererer til den operative leder.
Vi lægger vægt på et godt kollegaskab, et sundt arbejdsmiljø med åbenhed, tillid, udvikling og godt humør i hverdagen - og forventer, at du er indstillet på at bidrage til det.

Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning, CV, m.m., så vi har materialet senest den 4. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 10. december 2025 i tidsrummet mellem kl. 07.00-17.00.

Hvis vi ud fra din ansøgning finder dig eget til jobbet, vil du blive indkaldt til en samtale og fysisk test inkl. svømmeprøve, som skal gennemføres med tilfredsstillende resultat. Fysisk test og svømmeprøve bliver afholdt inden samtalen på samme dag, og resultatet af testen er en del af den samlede vurdering. Beskrivelse af den fysiske test er beskrevet i Instruks fysisk test og Vandkompetencer.

Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling og normeret til 37 timer i ugen. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund og principperne i ny løn. Startløn er 27.617,50 kr. pr. måned samt et årligt tillæg på 3.545 kr. Derudover kommer pension. Ved relevant uddannelsesmæssig baggrund, kan der forhandles yderligere tillæg.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret operativ leder, Jesper Grau, på tlf. 27 90 70 26 eller driftskoordinator Ulrick Christiansen på tlf. 27 90 70 24.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Beredskab - Operativ, Ingolf Nielsensvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ced996f0-81d9-4df9-a931-bb9864d0f6c7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet