Data Engineer til multiforsyningsvirksomheden SONFOR
Vil du være med til at bygge fundamentet for datadrevne beslutninger i en virksomhed, der spiller en vigtig rolle i samfundets kritiske infrastruktur?
Hos SONFOR er vi godt på vej med at realisere en spændende digital strategi, hvor data ikke bare er noget vi har – det er noget vi aktivt bruger til at træffe bedre beslutninger, optimere driften og nå vores strategiske mål.
Hvad går jobbet ud på?
Som Data Engineer hos os bliver du en central spiller i vores Data & Analyse-team. Du kommer til at arbejde med at opbygge og videreudvikle vores dataplatform og sikre, at data flyder stabilt og struktureret på tværs af organisationen.
Du kommer blandt andet til at:
- Opbygge og vedligeholde datadomæner, der understøtter både drift og strategiske initiativer
- Arbejde med automatiseringer baseret på data
- Udvikle løsninger på vores data- og analyseplatform baseret på Microsoft Fabric
- Bruge Fabric som integrationsplatform på tværs af systemer
- Integrere data fra bl.a. SRO/SCADA (iFix) og vores nye vedligeholdelsessystem Inextia
- Bidrage til vores arbejde med Enterprise Architecture og konsolidere vores systemlandskab
Kort sagt: Du er med til at sikre, at vi forstår vores data bedre – hele vejen fra kilde til beslutning.
Hvad arbejder vi med?
Vi har allerede sat gang i en række initiativer:
- En godkendt digital strategi (2026) med fokus på datadrevne beslutninger, der skal sikre mål i den overordnede strategi
- En moderne data- og analyseplatform, der skal omfatte hele forsyningen
Hvem er vi?
SONFOR er en multiforsyningsvirksomhed, der arbejder med vand, varme, genbrug & affald og spildevand. Vi driver vores eget datacenter og sikrer infrastrukturen på tværs af 24 lokationer. Vi er stolte af vores rolle i den samfundskritiske infrastruktur – og vi tager den meget seriøst. Du bliver en del af styrkefunktionen IT & Digitalisering, hvor vi er i alt 9 medarbejdere.
Hvad kan du forvente?
- En fleksibel og ambitiøs arbejdsplads
- Mulighed for at sætte dit præg på vores dataarkitektur og platform
- Tæt samarbejde med både forretning og teknik
- Opgaver, der giver mening – også udenfor arbejdstid
Hvem er du?
Vi forestiller os…
- At du har erfaring som Data Engineer
- At du har et solidt kendskab til arkitekturprincipper og organisering omkring data (data mesh)
- At du har styr på værktøjskassen, hvor evner i Python er på specialistniveau
- Det vil være et plus, hvis du har erfaring fra forsyningsbranchen, men at være meget nysgerrig, er også et plus
- At du trives i en organisation, hvor tingene er under opbygning og udvikling
- At du både kan arbejde selvstændigt og agilt i tæt samarbejde med andre
- At du kan lære OS noget, hvis du har arkitekturforståelse omkring IoT (fx kontinuerlig måling hhv. tidsserier) samt edge computing
Ansøgning
Send din ansøgning via vores jobportal på SONFOR.dk. Vi inviterer løbende til samtaler.
For yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Holk, Datamanager tlf. 60405412 eller Jeppe Steen Jensen, Chef for IT og Digitalisering tlf. 51319395
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SONFOR A/S, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f8f85456-a985-4384-a57e-dabea6d4e322