Bliv datatekniker elev i Sønderborg Kommune med speciale i infrastruktur

dato

Datatekniker elev – Infrastruktur

Sønderborg Kommune søger en uddannet IT-Supporter, der ønsker at fortsætte som Datatekniker elev med speciale i infrastruktur

Vi søger en IT supporter med en god teknisk ballast, den gode kollega med kommunikative evner, et stærkt servicegen, der befinder sig lige så godt med selvstændigt arbejde som i et team.

Netværksteamet i IT-afdelingen implementerer og drifter sikre og stabile forbindelser til alle IT-systemerne for kommunens ca. 6.000 medarbejdere og ca. 7.000 skoleelever, både på tråd og trådløst på Wi-Fi. IT-platformen er primært baseret på Microsoft teknologier, med en høj grad af virtualiseringer og cloudløsninger. 

Det kommunale netværk er bygget op omkring en Core og Backbone infrastruktur, en nyere Wi-Fi løsning On-Prem i HA med ca. 2300 tilhørende Access punkter (Wi-Fi 6E) i en stor del af kommunens bygninger - selve "Edgen" består af ca. 970 switche – Der er overvågning på alle enheder 24/7 – Backbonen og de 60 største kommunale lokationer er forbundet via "sort fiber" - de resterende 101 lokationer er forsynet via MPLS.

I samarbejde med IT afdelingens 31 fantastiske kollegaer, vil du være med til at give ansatte og elever på skoler og institutioner i Sønderborg Kommune en professionel IT-service og support oplevelse. Du vil som Datatekniker elev blive en del af et engageret team, der i tæt samarbejde med leverandører, systemejere, interne kollegaer m.fl. leverer effektiv og sikker IT der skaber rammerne for kommunens digitale platforme.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
-    Implementere, sikre og vedligeholde driften af alle kommunens netværksløsninger (HW/SW)
-    Implementere, sikre og administrere netværksløsninger til alle kommunale funktioner
-    Supportere kommunens medarbejdere og deres anvendelse af IT- og netværksløsninger
-    Være det fremskudte bindeled mellem kommunens mange forskellige brugere og IT-afdelingen
-    Sikre og gennemføre gnidningsfrie opgraderinger af alt udstyr - både HW/SW og systemer
 
Din profil:
-    Du er uddannet IT supporter eller meget tæt på at være færdig
-    Du er god til at læse, skrive og forstå på både dansk og engelsk
-    Du er meget præcis til tal og bogstaver
-    Du har et skarpt fokus på kvalitet og detaljer - uden at miste overblikket
-    Du elsker at løse problemer og sørger for at de ikke så nemt opstår igen
-    Du er stædig – på den gode måde – og giver ikke op!
-    Du er god til at bringe dine egne og dine kollegaers kompetencer i spil
-    Du arbejder systematisk, og finder det naturligt at dokumentere dit arbejde
-    Du søger altid de bedste og sikreste løsninger
-    Det er naturligt for dig at tage ansvar, og du er den der følger opgaverne helt til dørs!
-    Du sætter en ære i at tingene virker og at "Best Practice" bliver udbredt
-    Du har kørekort til bil (Kat. B)

Ansættelse:
Tiltrædelse 1. marts 2025. Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst.
Kontaktperson: Henrik Sohl, tlf. 27 90 61 21 eller e-post hsoh@sonderborg.dk

Ansøgning:
Senest mandag den 3. februar 2025. Ansøgning sendes elektronisk. Klik på "Søg stillingen" 
og vedhæft ansøgning, CV og relevante bilag.
Samtaler forventes afholdt den 20. februar 2025.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b52f28f9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - IT Service, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/17e793cb-3868-46dd-986f-9fd93a4f01e6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet