Bliv den strategiske drivkraft i vores virksomhedssamarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være drivkraften i at koordinere, facilitere og implementere vores nye strategi for virksomhedssamarbejdet i Arbejdsmarkedsafdelingen? Og kan du arbejde i krydsfeltet mellem politik, jura, beskæftigelses- og virksomhedsindsats? Så er du måske den, vi leder efter. 

Vi søger en ny kollega, som vil være med til at videreudvikle og understøtte ledelse og drift af Jobcenter Sønderborg med særligt fokus på virksomhedsindsatsen. Vi mangler dig, der kan være med til at koble politiske visioner og strategier til vores daglige service for virksomheder og borgere. 


Hvem er vi? 
I Jobcenter Sønderborg varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune.  

Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke relationer med lokale samarbejdspartnere – blandt andet erhvervslivet. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet med høj faglighed, udvikling og gode resultater. 

Hos os bliver du en del af et samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får syv erfarne og fagligt stærke kollegaer – og dermed gode muligheder for faglig sparring. Og så får du en flok fantastiske kolleger, som sætter fællesskabet højt.


Dine opgaver  
Omsætte vores nye strategi for virksomhedssamarbejdet, hvor vi fx skal udvikle og etablere et virksomhedsnetværk for social ansvarlighed
Du kommer fx til at:  

  • Kommunikere gode idéer og nye erfaringer/aktiviteter på tværs af organisationen, fx på LinkedIn, interne kommunikationskanaler eller til netværksmøder. 
  • Arrangere fire årlige events for virksomhedsnetværket og sikre løbende kommunikation og dialog med netværksvirksomhederne.
  • Inspirere til og udvikle viden om jobcentrets virksomhedssamarbejde internt i organisationen, fx om virksomhedsbesøg, job-on-lokation mv. – også for de ledige med udfordringer, der gør det svært for dem at komme i arbejde.  
  • Sikre fælles opbakning og forståelse for strategien på tværs af jobcentret – og understøtte, at strategien bliver omsat til handling.


Projektfacilitering af Sønderborg i Arbejde
Sønderborg i Arbejde er et partnerskab mellem lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og Sønderborg Kommune. Partnerskabet handler om at udvikle og skabe et bæredygtigt arbejdsmarkedsmarked for borgere og virksomheder i Sønderborg Kommune. Du får til opgave at undersætte projektet i samarbejde med projektlederen som er leder af jobcentrets virksomhedsservice.  

 Dine opgaver i Sønderborg i Arbejde projektet er fx: 

  • Planlægge, koordinere og hjælpe med at afvikle den årlige uddeling af Sønderborg i Arbejde-mærket – et event, hvor virksomheder anerkendes for deres bidrag til at hjælpe flere ud på arbejdsmarkedet.  
  • Udvikle og forberede dagsordener til styregruppemøder, møder med branchegrupper og andre aktiviteter. 
  • Udarbejde notater, data og beslutningsoplæg til politisk, direktions- og chefniveau. 


Understøtte ledelse og drift 
I jobcentret har vi fire afdelinger og flere teams, som alle på forskellig vis er i kontakt med lokale virksomheder. Ledelsen og den daglige drift skal derfor understøttes i at levere den gode service ud til virksomhederne. Du kommer også til at understøtte andre dele af ledelse og drift i Arbejdsmarkedsafdelingen. 


Hvem er du?  
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en konsulentstilling i en politisk styret organisation og en relevant kandidatgrad indenfor fx samfundsvidenskab eller kommunikation. Men det er ikke et krav. Vi vægter personlig kemi, dine erfaringer og din interesse for at engagere dig i området lige så højt. 

Vi stiller høje krav til dine samarbejdsevner, og du skal kunne lide at have kontakt med forskellige mennesker hver dag – både i og uden for Arbejdsmarkedsafdelingen. Vi leder efter en person, der trives med at arbejde bag kulisserne og understøtte afdelingen i at nå vores mål.  

Vi er et område, hvor der sker mange forandringer, og du skal kunne se dig selv i et job, hvor du er med til at finde svar og løsninger. 

Du er:  

  • dygtig til at lede og koordinere projekter med mange forskellige interessenter og faggrupper 
  • samarbejdsorienteret, pragmatisk og løsningsorienteret
  • god til at se den gode historie i det, vi laver i jobcentret, og til at formidle den relevant til forskellige målgrupper  
  • analytisk og struktureret   
  • nyder at løse opgaver, der kræver direkte involvering og handling
  • reflekteret og kan perspektivere på et højt niveau
  • kreativ for dig selv og sammen med os, så vi kan finde nye, virkningsfulde løsninger for borgere og virksomheder. 

Du bliver en del af Økonomi, Analyse- og Udviklingsteamet i Arbejdsmarkedsafdelingen i Sønderborg Kommune. Vi har fast base i Borgen i Sønderborg, hvor vi har en masse fantastiske kolleger og en af byens bedste udsigter! 

Lyder det spændende for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning. 


Tiltrædelse 
Fra 1. november 2024 eller efter nærmere aftale.  

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Vi skal have din ansøgning senest den 8. september, og vi holder ansættelsessamtaler i uge 38. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så tag fat i afdelingsleder Anders Hess på 27 90 71 12.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=420a8fca)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Økonomi og Arbejdsmarked, Holger Drachmanns Gade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6096914

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet