Bliv ejendoms- og tilsynskonsulent i Sønderborg Kommune med fokus på boligudvikling og borgerdialog

dato

Kan du både håndtere udadvendte opgaver med borgerkontakt og samtidig lide administrative opgaver inden for bl.a. den almene boliglovgivning ?

Ejendomskontoret i Sønderborg Kommune søger en ejendoms- og tilsynskonsulent til spændende opgaver indenfor den almene boliglovgivning samt køb, salg og udleje af kommunale ejendomme.

Som ejendoms- og tilsynskonsulent bliver du tilknyttet Ejendomskontoret. Vi har en spændende og alsidig hverdag, hvor vi jonglerer imellem mange typer af opgaver indenfor almen boligadministration, køb, salg, udleje og byggemodning af kommunens ejendomme og arealer. Derudover er den strategiske boligudvikling for kommunen forankret i kontoret.

Som vores nye ejendoms- og tilsynskonsulent vil du sammen med en kollega skulle varetage opgaver inden for tilsynet med almene boligorganisationer og være primærperson på driften af vores aftaler med borgere og foreninger.

Du vil ofte indgå i et samspil med andre i afdelingen og på tværs af organisationen. Du skal i denne stilling kunne lide at være opsøgende og undersøgende og samtidig finde glæde ved de mere administrative opgaver, der kræver struktur og opfølgning.

I hverdagen vil du blandt andet skulle varetage opgaver som:

  • Aktiv dialog med lokale almene boligorganisationer, herunder afholdelse af styringsdialogmøder
  • Tilsyn med støttet byggeri generelt og samspil med Landsbyggefonden og støttesagsbehandling af nybyggeri og renovering
  • Regnskabsgennemgang af boligforeningers og kollegiernes regnskaber og behandling af garantier
  • Forvaltningsretlige spørgsmål, herunder f.eks. aktindsigter inden for den almene boliglovgivning
  • Opfølgning på salg af parcelhusgrunde
  • Udleje af kommunale ejendomme

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du kunne have en uddannelse som finansøkonom, ejendomsmægler, jurist eller anden relevant uddannelse. Du må meget gerne have erfaring indenfor området, måske fra advokatvirksomhed, bank, realkredit, ejendomsmægler, boligadministration eller lignende.

Kan du ikke sætte flueben ved alt, hvad vi søger, så vil vi naturligvis bruge både tid og ressourcer på at klæde dig på. Du skal til gengæld bidrage med vilje og engagement til at lære og selvstændigt efterfølgende udvide dine kompetencer.

Desuden ser vi gerne, at du

  • kan arbejde struktureret, løsningsorienteret og selvstændigt med egne opgaver
  • har evnen til at lytte interesseret og kritisk til henvendelser og ideer der måtte komme
  • er nærværende, nysgerrig og positiv i opgaveløsningen med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har evne og vilje til at tage ansvar for de opgaver, der bliver stillet
  • udviser engagement og initiativ, og har en naturlig gennemslagskraft
  • er omhyggelig og loyal
  • er en god kollega, og sætter pris på omgivelser præget af humor
  • arbejder godt selvstændigt, men evner samtidig at indgå i et team og bidrage positivt til teamets opgaveløsning
  • har flair for både tal, samt skriftlig og mundtlig kommunikation,

Vi tilbyder
Stillingen er forankret i Ejendomskontoret som er en del af Staben i forvaltningen Teknik, Miljø og Bæredygtighed. I hverdagen vil du indgå i et tæt samarbejde med chefområdet for Plan og Myndighed, som består af fire afdelinger der blandt andet arbejder med byggesagsbehandling, udviklingsprojekter for by og land, kommuneplanlægning, lokalplanlægning, grundsalg, sektorplaner blandt en masse andet.

Du refererer til Stabschefen og indgår i et tæt kollegialt team med fem andre kolleger i Ejendomskontoret samt i større netværk og samarbejdsfora både på tværs af chefområde, forvaltning og den kommunale organisation.

Vi har et godt fællesskab, som er præget af godt humør og opmærksomhed for hinanden både i det daglige med fokus på at opnå resultater, men også når vi har sociale arrangementer sammen. Som kolleger værdsætter vi at spille hinanden gode og at finde de bedste løsninger sammen.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes i en 37 timers stilling og aflønnes i henhold til aftale mellem relevant faglig organisation og Sønderborg Kommune. Tiltrædelse den 1. marts 2025, eller snarest derefter.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kontakt da gerne Stabschef Rikke Blindbæk på tlf. 27905034.

Ansøgningen sendes elektronisk senest den 15. januar 2025. Klik på "søg stillingen" og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Samtaler forventes afholdt den 20. januar 2025.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9a48def3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Teknik Miljø og Bæredygtighed, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158280

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet