Bliv ejendomskonsulent i Sønderborg Kommune med fokus på udvikling og forvaltning af ejendomme

dato

Vil du arbejde med udvikling, salg og forvaltning af kommunens ejendomme – og har du interesse for arealforvaltning og forpagtninger?

I Sønderborg Kommune søger vi en fagligt stærk profil, der kan bidrage til at sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i både simple og komplekse ejendoms- og arealopgaver.
Stillingen som ejendomskonsulent har fokus på dels køb og salg og dels forpagtnings- og lejeaftaler, hvor du er med til at sikre en professionel og effektiv drift og udvikling af kommunens arealer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Administrere og udvikle kommunens forpagtningsaftaler, herunder opfølgning, genforhandling og nyetablering
  • Arbejde med salg, udbud og udvikling af kommunale ejendomme og arealer
  • Udarbejde og kvalitetssikre salgsmateriale, udbudsdokumenter og budjournaler
  • Gennemføre strategiske screeninger af projekter, ejendomme og udviklingspotentialer
  • Deltage i tværgående udviklingsprojekter, herunder byggemodninger
  • Udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsgrundlag til politiske udvalg
  • Varetage kommunale grundejersager, fx vedrørende servitutter, deklarationer og tinglysning

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant baggrund, fx inden for forvaltning, jura, landbrug, planlægning, landinspektør eller lignende
  • Har erfaring med arealforvaltning eller forpagtninger – gerne med kendskab til ejendomsområdet eller offentlig forvaltning
  • Har interesse for eller kendskab til drift og forvaltning af arealer
  • Kan arbejde tværgående og koordinere mange interessenter
  • Arbejder struktureret og har stærke skriftlige kompetencer
  • Har en analytisk tilgang og blik for udviklingspotentialer
  • Kan skabe fremdrift i sager
Som person arbejder du målrettet og proaktivt, er nysgerrig i din tilgang og ikke bange for at udfordre med spørgsmål. Du udviser høj grad af engagement, selvstændighed og initiativ, og dine kollegaer oplever dig som både åben, samarbejdsvillig og troværdig.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en fagligt spændende stilling med særligt fokus på køb og salg, forpagtninger og arealforvaltning, hvor du får en central rolle i kommunens arbejde med ejendomme og arealer. Stillingen rummer både strategiske og driftsmæssige opgaver og giver dig en stor grad af selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen.

Du bliver en del af et engageret Ejendomskontor med strategisk betydning for Sønderborg Kommune, som indtil videre er placeret i Staben i Teknik, Miljø og Bæredygtighed. Her får du din egen opgaveportefølje, samtidig med at du indgår i et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring og tværgående samarbejde. Vi lægger vægt på et godt fællesskab og et tæt samarbejde på tværs af forvaltningen, og du får en fleksibel hverdag med mulighed for selv at planlægge din arbejdstid samt mulighed for hjemmearbejde inden for opgavens rammer.

Teknik-, Miljø- og Bæredygtighedsforvaltningen ledes af en direktør og består af fire chefområder: Plan og Myndighed, Drift og Beredskab, Bæredygtighed, Infrastruktur og Byggeri samt Staben. Forvaltningen har ansvaret for betjening af Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget, Natur-, Klima- og Miljøudvalget samt Beredskabskommissionen. Desuden bidrager forvaltningen til betjening af Økonomi- og Strategiudvalget.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Du aflønnes i henhold til aftale mellem relevant faglig organisation og Sønderborg Kommune.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Stabschef Rikke Blindbæk på mobil 2790 5034 eller mail rbsc@sonderborg.dk.

Ansøgningen skal sendes elektronisk senest den 7. juni 2026. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Samtaler forventes afholdt den 18. juni 2026.

Tiltrædelse den 1. september 2026 eller tidligere efter nærmere aftale.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Teknik Miljø og Bæredygtighed, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ce68a1b4-8a9f-4b79-be79-b10edeed2fb5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet