Bliv embedsdyrlæge i fødevarekontrollen hos Danish Crown

dato

Vil du styrke dine faglige kompetencer indenfor patologi, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed? Så har du nu muligheden for at blive del af et fagligt stærkt embedsdyrlægeteam i Kødkontrollen ved Danish Crown A/S, Blans.

Om jobbet

Vi søger to embedsdyrlæger til faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse den 1. april 2026. Der vil også være mulighed for deltid.

Som ansat i Kødkontrollen bliver du del af Fødevarestyrelsens kontrolenhed for kødkontrol af slagtedyr. Formålet med kontrollen er at sikre dyresundhed og dyrevelfærd samt at kontrollere slagtekødet, sådan at det kan anvendes til fødevarer, både i Danmark og til eksport til andre lande.

Du bliver en del af et embedsdyrlægeteam, som du vil arbejde tæt sammen med om opgaverne, og du vil have løbende sparring om opgaver og udvikling med din sektionsleder.

Kødkontrollen arbejder ud fra både veterinære- og fødevarefaglige regler og retningslinjer, og du vil derfor få stor variation i din opgaveportefølje. Der er mulighed for at specialisere sig inden for de enkelte fagområder.

Du vil foruden samarbejdet i sektionen også blive en del af et tværgående netværk af dyrlæger ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som udveksler erfaringer, og som sparrer med hinanden.

Dine arbejdsopgaver

  • Som embedsdyrlæge i Kødkontrollen har du blandt andet følgende opgaver:
  • Ante mortem kontrol med fokus på dyrevelfærd og transportegnethed
  • Kontrol med dyretransporter ved aflæsningen på slagteriet
  • Identifikation af smitsomme husdyrsygdomme og medvirken ved opgaver inden for beredskab
  • Sagsbehandling, herunder udarbejdelse af daglig kontrolrapporter samt dyreværnssager
  • Kontrolopgaver relateret til fødevarer, hygiejne og eksport. Herunder tilsyn, audits og certifikatudstedelse, kontrol af data på slagteriet, indrapportering og kontrol af laboratoriesvar
  • Opgaver på slagtekæden i forbindelse med tilkald til patoanatomiske forandringer, sygemærkede dyr og mistanke-diagnoser (den almindelige kædekontrol varetages af tilsynsteknikere og kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger)
Stillingen kræver, at du håndterer myndighedsrollen professionelt og kommunikerer klart – også i pressede situationer. Vi lægger vægt på samarbejde og en positiv dialog med kolleger og eksterne aktører.

Om dig

Det er et krav, at du har dansk autorisation som dyrlæge.

Derudover ser vi gerne og lægger vægt på, at

  • Du er fagligt nysgerrig, grundig og trives med myndighedsrollen
  • Du er en kyndig sagsbehandler med veterinærfaglig indsigt
  • Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner
  • Du ønsker at gøre en forskel indenfor både fødevaresikkerhed og dyrevelfærd
  • Du er motiveret for at udvikle dig inden for faget. Har du ingen erfaring fra tidligere, vil der være et udførligt onboardingforløb – du kommer ikke til at stå alene i en uvant situation
  • Du kan kommunikere på dansk, såvel mundtligt som skriftligt, da det er vores myndighedssprog
  • Du er rutineret af office-pakken og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Det er herudover en forudsætning, at du har kørekort til personbil.
Om os

Fødevarestyrelsens kødkontol er del af en politisk styret organisation, som tilpasses løbende til moderne samfundskrav, hvor implementering af ny lovgivning mv. kræver fokus på udvikling af kompetencer og rammer. Der er derfor prioriteret løbende opkvalificering af medarbejderne.

Sektionen består af 2 sektionsledere, 9 embedsdyrlæger, heraf en faglig koordinator, 45 tilsynsteknikere og to sekretærer, der sørger for vagtplanlægning. Du vil således blive en del af en stor dynamisk gruppe medarbejdere, som spænder bredt i uddannelses- og erfaringsgrundlag.

Der er en åben og fri omgangstone, og vi lægger vægt på en positiv feedbackkultur, som styrker samarbejdet mellem kollegaer og med samarbejdspartnere. Arbejdet foregår ofte i teams, så sparring i hverdagen prioriteres. Der er fokus på at sikre høj faglighed, professionel myndighedsudøvelse og digitalisering.

Det praktiske

Arbejdsstedet er Danish Crown A/S, Blans, som er Danmarks næststørste eksportsvineslagteri. Her slagtes i øjeblikket 62.000 svin pr. uge fordelt på 2 slagtelinjer på både dag- og aftenhold.

Arbejdstiden ligger typisk mellem 4:50 – 23:59. Der er rotation mellem daghold og aftenhold, og du skal være indstillet på skifteholdsarbejde.

Overvejer du at flytte?

Danish Crown A/S, Blans ligger på landet tæt på Sønderborg og Aabenraa i den allersmukkeste del af Sønderjylland. Her er der både skov og strand, og der er altid højt til himlen. Boligpriserne er attraktive, og der er velfungerende børneinstitutioner og pladsgaranti. Der forefindes alle former for fritidsinteresser – uanset om man er til sport eller til kulturelle oplevelser. Blans/Sønderborg ligger desuden tæt på motorvejen, og der er kun en halv times kørsel til nærmeste storby i Tyskland (Flensborg). Der er nemme og velfungerende togforbindelser både til resten af landet og til Tyskland.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning og ansættelse er efter gældende overenskomst for embedsdyrlæger, som indeholder eksportslagteri- og ulempetillæg.

Du ansættes på overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.

Du lønindplaceres på baggrund af opnået erfaring. Grundlønnen ligger på DKK 38.000, hvortil der er mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Ulempetillæg tildeles oveni månedslønnen.

Pensionen er på 18,07 %, og herudover opnår du særlig feriegodtgørelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Katharina Gaca på tlf. 30 67 33 66 eller Sektionsleder René Baarup-Christensen på tlf. 21 48 77 88, og du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Du kan læse mere om at være embedsdyrlæge i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Kødkontrol: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6874247611549851648

Se også vores hjemmeside: https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, bilag, eksamensbevis, autorisation og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job, senest den 15. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Kødkontrollen, Danish Crown Blans, Langbro, 6400 Sønderborg, Blans

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0956adc1-1ffd-4d99-a580-3bfc0c794a8a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet