Lokalpsykiatri Sønderborg søger en kollega
Endnu engang opnormeres vi! Og det er perfekt, for vi står og mangler måske lige præcis dig.
Er du sygeplejerske, ergoterapeut eller social – og sundhedsassistent og kan du se dig selv arbejde i ambulantpsykiatrien? 37 timers fast stilling med opstart fra den 1.3.2026 eller efter aftale.
Vi søger dig, der trives med at arbejde selvstændigt og som værdsætter høj faglighed med fokus på patienten, et stærkt fællesskab og gode grin i frokostpausen.
I lokalpsykiatrien tilbyder vi psykiatrisk ambulant behandling ud fra de nationale pakkeforløb. Vi er organiseret i 2 F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats. Vi behandler desuden misbrug og samtidig psykisk lidelse i såkaldte integrerede behandlingsforløb.
Vi vægter både det tværsektorielle samarbejde og pårørendesamarbejde, da vi ønsker at skabe sammenhængende forløb for vores patienter.
Hvad kan du forvente hvis du bliver ansat hos os?
Din stilling omfatter selvstændig varetagelse af patientforløb, udekørende arbejde netværks- og teamarbejde. Du vil lave udredninger, screene for psykiatriske symptomer og i et tværfagligt samarbejde, vurdere og behandle dine patienter. Du vil deltage i og selv medvirke til at arrangere netværksmøder med både kommune eller sengepsykiatrien.
1-2 dage i ugen vil du sammen med en kollega varetage F-ACT-vagten. Her tilbydes opsøgende og hurtigere behandling til de ptt. der i perioder kunne have brug for det. Hvad indsatsen skal være, aftales på daglige tværfaglige tavlemøder. Du mødes med dine kollegaer i forskellige mødefora til konferencer, supervision og tværfaglige drøftelser.
Lokalpsykiatrien i Sønderborg er et ambulant behandlingstilbud hvor vi i alt er 34 ansatte.
Vi spænder fagligt bredt da vi prioriterer at arbejde tværfagligt. Vi er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, psykologer, læger og sekretærer. Det giver god mulighed for tværfaglig sparring og vidensdeling samt bedre behandling til patienterne. Vi vægter kvalitet og faglighed og vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og psykologstuderende. Vi ønsker at give de bedste læringsmuligheder for kommende kollegaer.
Citat: ”Vi er gode til at hjælpe hinanden”
Vi søger en kollega der
- Har psykiatrisk erfaring - gerne fra sengepsykiatri
- Trives med at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
- Er reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
- Sætter patienten i centrum og lægger vægt på pårørendesamarbejde
- Vil støtte op og vejlede sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
- Har relationsbehandleruddannelse, kognitiv uddannelse eller anden relevant efteruddannelse
- Tager udgangspunkt i recovery i arbejdet med patienterne
- Kendskab til EPJ eller IT på brugerniveau
- Kan arbejde i et miljø hvor der er konstant udvikling og forbedringer i gang
- Har mod på at arbejde selvstændigt
- Har kørekort
- Er god til at strukturere og kan lide at have mange bolde i luften
Vi kan tilbyde:
- At du bliver en del af et hus med en høj faglighed
- Introduktion og oplæring med mentorordning
- Selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
- Engagerede, søde og sjove kollegaer
- Tværfaglighed
- Et åbent arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og tillid
- Undervisning
- På sigt uddannelse i relationsbehandling og kognitiv behandling
- Supervision og relationsbehandlingskonference
- Arbejdstiden ligger inden for rammen kl. 7.30 og 16.00 og enkelte tirsdage i mdr. til 18.00.
- Du har mulighed for, sammen med din leder, at fastlægge din egen arbejdsplan
- Fri i weekender og helligdage
Lokalpsykiatri Sønderborg er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa som fra 1. januar i år, er en afdeling i Sygehus Sønderjylland. Vi er beliggende ved sygehuset, Sydvang 3B, 6400 Sønderborg.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Funktionsleder Kristine Bender Visby tlf. 24614564, e-mail: Kristine.bender.visby2@rsyd.dk
Ansøgningen sendes elektronisk. Ansøgningsfrist er til og med søndag den 25.1.26 og der afholdes samtaler tirsdag formiddag den 27.1.2026.
Håber at høre fra dig:-)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Lokalpsykiatrien i Sønderborg, Sydvang, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1ac2f294-204c-4cfe-a5c1-7d375488f6f2