BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med support og rådgivning, og kan du lide at drive, udvikle og implementere IT-systemer? Så er du måske vores nye kollega!
Som kollega i ESDH teamet er du ansvarlig for at vedligeholde og udvikle vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Du vil også være bindeled mellem vores faglige medarbejdere og vores IT-leverandør. Du vil yde support og vejledning til vores brugere i forhold til ESDH og andre IT systemer.
Du vil desuden deltage i projekter og opgaver, der har relation til ESDH og digitalisering.
Hvem er vi?
ESDH-teamet er organisatorisk og fysisk placeret i Sønderborg Kommunes IT-afdeling, og samarbejder med driftansvarlige og superbrugere i alle forvaltninger.
Teamet består af 3 personer og det primære arbejdsområde er vores ESDH system Acadre, men derudover varetager vi også drift og support af vores blanketsystem, skabelonløsning , samt vores platform til udarbejdelse af spørgeskemaer og indsamling af data, dagsordensportalen, samt digital forsendelse mv.
Vi udarbejder vejledninger, videoer og yder undervisning og support. Vi er involveret bredt i organisationens projekter særligt i forbindelse med forbedring og optimering af digitale arbejdsgange og projekter.
Vi forventer, at du har
Lyst til at arbejde i et lille selvkørende team, med frihed i opgaveløsning og sans for at gå fra udvikling til daglig drift.
• Flair for at arbejde med IT, og kan nemt sætte dig ind i nye ting
• Kendskab til forvaltningsloven og offentlig sagsbehandling
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner
• Gå på mod og kaster dig gerne ud i nye udfordringer
• Serviceorienteret og løsningsfokuseret tilgang til opgaverne
• Fleksibel og omstillingsparat i en dynamisk organisation
• Gerne erfaring med Acadre eller andet ESDH system, men ikke et krav
Om dig
Vi har brug for en person, der arbejder systematisk både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer og i projektgrupper. Som person skal du være god til at skabe relationer både internt i organisationen og ude i omgivelserne. Du skal besidde evnen til at koordinere, og du trives med at være involveret i mange forskellige projekter og opgaver - og har evnen til at følge dem helt til dørs.
Du kan udvise overskud og overblik trods travlhed, og samtidig trives du med at have styr på detaljerne.
Vi tilbyder dig
En fast fuldtidsstilling i et selvkørende team, med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
Du har stor indflydelse på din egen hverdag og opgaveløsning, og får faglige udfordringer og gode muligheder for faglig sparring på en travl arbejdsplads. Du får engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde, godt arbejdsklima, højt humør og en uformel omgangstone.
Vi har gode, fleksible vilkår for at udføre vores arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Stillingen er med tiltrædelse senest 1. marts 2024 – gerne før.
Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til ESDH konsulent Mai-Britt Lakjer, tlf. 27 90 54 24, mlak@sonderborg.dk
Ansøgning
Lyder denne stilling spændende? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 13. december 2023 klokken 12:00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. december 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=01c322b4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - IT Service, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948308