Bliv eventkoordinatorelev i Sønderborg Kommune og skab unikke oplevelser

dato

Vil du være med til at skabe oplevelser, der gør en forskel for borgere og turister i Sønderborg Kommune?
Brænder du for kultur og events, og har du lyst til at lære, hvordan man udvikler og afvikler arrangementer i en kommune med stærke kulturtraditioner og et aktivt fritidsliv? Så er det måske dig vi søger som eventkoordinatorelev i afdelingen Kultur, Idræt og Fritid i Sønderborg Kommune.

Om elevstillingen
Som eventkoordinatorelev bliver du en del af en politisk styret organisation. Det betyder, at du arbejder i en hverdag, hvor beslutninger træffes i politiske udvalg, og hvor dialog og samarbejde med både borgere, foreninger og andre aktører er en naturlig del af opgaven. Du vil opleve, hvordan politiske prioriteringer omsættes til konkrete handlinger.
Afdelingen Kultur, Idræt og Fritid servicerer to politiske udvalg; Idræt- og Fritidsudvalget samt Kultur-, Handel- og Turismeudvalget. Du bliver en del af et team, der understøtter Kommunens Masterplan for Events 2024-2027 og arbejder med at skabe oplevelser, der styrker fællesskab og livskvalitet.
Som eventelev vil du indgå i planlægning og afvikling af arrangementer, hvilket vil indebære arbejde på skæve tidspunkter. Der må derfor forventes arbejde i aftentimer og weekender. Arbejdstiden tilrettelægges i henhold til gældende overenskomst.

Hvad kommer du til at lære?
Som eventkoordinatorelev får du en bred og praksisnær uddannelse, hvor du blandt andet lærer alt om udvikling, planlægning og gennemførelse af events, herunder:

  • Indgå i samarbejde med lokale aktører og foreninger

  • Projektstyring og tidsplanlægning

  • Koordinere faciliteter, forplejning og logistik

  • Budgetplanlægning og opfølgning

  • Kommunikation og PR-opgaver

  • Indhente myndighedstilladelser, udarbejde drejebøger samt sikkerhedsplaner

  • Evaluere og afrapportere

Du vil være tilknyttet en erfaren og kompetent vejleder med mange års praktisk erfaring inden for både udvikling og afvikling af events. Du får egne opgaver fra starten og bliver en integreret del af afdelingen, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger og øvrige relevante forvaltninger.

Eksempler på events, du blandt andet vil arbejde med:

  • WoodSculpture

  • Kongelig Sommerballet

  • Fritidsfesten

  • Kids Tour

Vi tilbyder dig

  • En 2-årig elevstilling med opstart 1. maj eller 1. september 2026

  • Praktisk oplæring kombineret med skoleophold

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

  • Mulighed for at præge dit eget uddannelsesforløb

  • En spændende hverdag med events, der gør en forskel for kommunens borgere

Vi forventer, at du

  • Har gennemført adgangsgivende grundforløb (EUD/EUX, HHX, STX/HF/HTX med EUD-S, eller HG)

  • Er nysgerrig, engageret og tager ansvar

  • Har flair for planlægning, samarbejde og kommunikation

  • Er praktisk anlagt

  • Har lyst til at lære og udvikle dig – både fagligt og personligt


Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Ulla Hermann
Kultur- og Fritidskonsulent
M 29 74 73 55
ulhr@sonderborg.dk

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kultur Idræt og Fritid, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/53e3418a-cd33-487e-96d6-f4398038d0d5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet