Bliv executive assistant/PA og støt ledelsen med juridiske og administrative opgaver i en dynamisk virksomhed

dato

Executive assistant/personal assistant

Vi oplever et stigende behov for støtte til både ledelsen og bestyrelsen – og derfor søger vi en Executive assistant/PA i en nyoprettet stilling. Opgaverne spænder fra bestyrelsesbetjening og koordinering på tværs af organisationen til administrative og juridiske opgaver, hvor aktindsigter spiller en væsentlig rolle. Stillingen vil udvikle sig afhængig af opgaverne, og du vil få stor mulighed for selv at sætte dit præg på den ud fra de kompetencer, du kommer med. Du bliver en del af en administration præget af en god omgangstone, masser af humor og høj grad af ansvarlighed – hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål. Dit hjerte må meget gerne banke for den grønne dagsorden, for så kommer det til at slå i takt med dine kollegers.

Du kommer til at referere til den administrerende direktør.

Bestyrelse

  • Understøtte ledelsen i arbejdet med bestyrelse og ejer
  • Forberedelse og kvalitetssikring af bestyrelsesmateriale
  • Udarbejdelse af referater fra bestyrelsesmøder og andre møder mellem bestyrelse, formandskab og ledelse

Juridisk

  • Modtagelse, håndtering og besvarelse af aktindsigter, henvendelser vedr. GDPR mv.
  • Udarbejdelse af juridiske notater evt. i samarbejde med virksomhedens eksterne jurister
  • Juridisk sparring på tværs af organisationen, besvarelse af spørgsmål til og vurdering af hjemmelsgrundlag og lovligheden af nye initiativer
  • Gennemgang af kontrakter mv.

EA/PA-opgaver

  • Kalenderstyring og mødeforberedelse

Projekt- og ad hoc-opgaver

  • Deltagelse i projekter på tværs af virksomheden
  • Koordinering på tværs af afdelinger i tæt samarbejde med ledelsen

Kvalifikationer

  • Stærke organisatoriske evner, struktureret med respekt for deadlines og sans for detaljer
  • Høj integritet og evne til at håndtere fortrolige oplysninger
  • Kan kommunikere i øjenhøjde – sagligt, fagligt og faktabaseret
  • Du har en baggrund med juridisk indsigt, opnået gennem uddannelse og/eller erfaring
  • Erfaring med forsyningslovgivning og forvaltningsret er en fordel

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være en del af et meningsfuldt og inspirerende fællesskab med en arbejdsplads i udvikling.
  • En fuldtidsstilling i godt selskab. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er god plads til humor.
  • Løn der afspejler dine kvalifikationer.
  • Personaleforening, sundhedsforsikring, mulighed for frokostordning og massageordning
  • Frihed under ansvar.

Er du klar til at blive en del af vores team?

Send din ansøgning allerede i dag – vi holder samtaler løbende. Du kan søge stillingen via formularen. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at søge stillingen og hvad du brænder for ved jobbet. Opstart: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret direktør Susanne Lehmann Pagh på telefon 30 61 92 23

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SONFOR A/S, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/750316e7-b711-45dd-a3ce-16cf4baca8c8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet