Bliv jobmentor og gør en forskel for unge med psykiske udfordringer i IPS-indsatsen hos Arbejdsmarkedsafdelingen

dato

Jobmentorer til IPS Indsats (Individuel Planlagt job med Støtte) - Arbejdsmarkedsafdelingen.

Som en investering i Ungeløftet opnormerer vi ungeindsatsen med 5 jobmentorer som skal arbejde med IPS indsatsen. Formålet med IPS- indsatsen er at du som jobmentor skal understøtte unge med en psykiske lidelse, at de opnår fodfæste på arbejdsmarkedet.

Du vil blive ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen med base i et selvstyrende team som arbejder med unge i målgruppen for IPS-indsatsen og unge som har brug for støtte til at blive motiveret for at modtage IPS indsatsen.

Du vil som jobmentor blive uddannet i IPS – metoden og de otte principper som IPS er baseret på. IPS-indsatsen gives til unge med en psykiatrisk lidelse og som er i behandling i psykiatrien og som er motiveret for at komme i job eller uddannelse.

Du vil som jobmentor have en kombineret arbejdsfunktion med ”forskellige hatte på”. En kombination af jobmentor og jobrådgiverrollen. Du vil løbende skulle samarbejde med 20 unge ad gangen, hvor målet er at den unge får et ordinært job eller uddannelse som passer til den unges ønsker og behov, og at de støttes til at fastholde det.

Som jobmentor i denne indsats forventer vi, at du:

  • Matcher: borgeren med virksomhedernes behov for arbejdskraft.
  • Støtter: borgeren i at finde og fastholde et job eller en uddannelse.
  • Arbejder tæt sammen med: behandlere fra psykiatrien for at koordinere støtten.
  • Tilbyder: individuel rådgivning og vejledning.
  • Skaber: et trygt og tillidsfuldt samarbejde med borgeren.
  • Arbejder: ud fra borgerens ønsker og præferencer.
  • Bruger: forskellige værktøjer til jobsøgning.
  • Faciliterer og opsøger: forskellige netværk for unge med og uden tilknytning til Arbejdsmarkedsafdelingen.

Derfor er det vigtigt, at du har et mindset, hvor du tror på den unge og er indstillet på at alle unge skal have mulighed for at udvikle sig til et arbejde eller uddannelse. Målet er ansættelse på ordinære arbejdsmarkedet, hvorfor du skal igangsætte jobsøgning hurtigt efter den unges inklusion i IPS -indsatsen.

Du skal formå at integrerer beskæftigelsesindsatsen og behandlingsindsatsen og have et tæt samarbejde med psykiatrien for at sikre en helhedsorienteret indsats. Indsatsen vil være individuelt og fleksibelt tilrettelagt med udgangspunkt i den unges behov, styrker og præferencer. Du vil ligeledes skulle samarbejde tæt med interne kollegaer i organisationen og øvrige kollegaer på tværs af forvaltningerne.

Du skal evne og være dygtig til at opbygge relationer til arbejdsgivere i lokalområdet. Nøglen til det gode match mellem virksomhed og den unge er indgående kendskab til begges behov og ønsker.

Vi leder efter dig, der:
  • Har erfaring fra arbejde med psykisk sårbare mennesker
  • Har lysten til at være med i en opstartsfase og kan være med til at udvikle IPS- indsatsen i ungeteamet
  • Har modet og evnen til at kontakte virksomheder og samarbejdspartnere
  • Har evnen til at have en dobbeltrolle som den understøttende indsats og myndighed
  • Har erfaring med systematisk sagsarbejde og er stærk i det skriftlige arbejde
  • Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau, kreativitet og fleksibilitet.
  • Evnen til at se de unges ressourcer og kompetencer og sætte dem i spil i en virksomhed.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Vi har fokus på beskæftigelsesfaglighed og refleksiv praksis. Du får erfarne og metodestærke kollegaer samt et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt.

Nysgerrig?
Vil du vide mere om stillingerne så kan du kontakte teamleder Christina Nordquist tlf.: 27 90 74 90 (Ferie uge 29,30, 31) eller Afdelingsleder Shqipe Rama Schmidt tlf. 27 90 02 53 (Ferie, 30, 31 og 32 – kan kontaktes via sms om at man ønsker et opkald)

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer om ugen.

Stillingen besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 01.oktober 2025

Ansøgningsfristen er den 15.august.2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 20. og 21. august 2025.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Økonomi og Arbejdsmarked, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/19a2d4fa-4296-4e63-bcba-83f21ca38a96

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet