Bliv jobrådgiver eller jobformidler i engageret ungeteam i Sønderborg Kommune

dato

Har du troen på de unge og har du en skarp evne til at matche dem med de rigtige uddannelses- eller jobmuligheder, så læs gerne videre og søg ind til vores fantastiske ungeteam.

Du vil blive ansat i Arbejdsmarkedsafdelingen med base i et selvstyrende team i Ungeteamet.

I Arbejdsmarkedsafdelingen har vi en vision: Vi vil være Danmarks bedste jobcenter og vores beskæftigelsespolitik er vores kompas på vejen mod dette mål.

I ungeteamet tilbyder vi:

Mangfoldige og spændende opgaver: Som medarbejder I ungeteamet får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af unge mennesker. De unge er mellem 18 og 29 år og er visiteret enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate, aktivitetsparate eller til ressourceforløb.

• Positivt arbejdsmiljø:  Vi har høj trivsel og psykologisk tryghed, hvor der er plads og forventning om, at kreativitet og refleksioner sættes i spil. Vores engagerede teams brænder for at gøre en forskel for unge i Sønderborg Kommune.

• Selvstyrende teams: Du indgår i et mindre, fast team af jobrådgivere og jobformidlere. Disse selvstyrende teams arbejder ud fra kerneværdien "Vi tror på dig og det du kan".

Om jobbet:

Fælles for de to medarbejdere er, at de som udgangspunkt bliver en del af et selvstyrende team, der arbejder for at få unge i selvforsørgelse. Du skal have interesse for beskæftigelsesområdet og være oprigtigt interesseret i at hjælpe unge i beskæftigelse og udvikle samarbejdet både internt og eksternt. Du rykker gerne ud af huset til rundbordssamtaler med fx læge, psykiatri eller deltager i virksomhedsmatch, samtaler i borgerens hjem eller på virksomheder.

Medarbejderne vil indgå i et selvstyrende ungeteam på 3 jobrådgivere og 3 jobformidlere. Du skal kunne indgå i arbejdet på et område i forandring, og et dynamisk arbejdsmiljø hvor der er høj faglighed, fokus på sparring, og ikke mindst skønne kolleger og spændende arbejdsopgaver.

Medarbejderne i ungeteamet ønsker to kollegaer, der byder positivt ind i fællesskabet, både det faglige omkring opgaveløsningen men også det sociale liv i afdelingen. Medarbejderne ønsker en kollega, der kan navigere mellem de daglige opgaver med samtaler og tænker i nye veje og løsninger, så vi bedst muligt åbner samarbejdet med virksomheder og sikrer en godt match mellem den unge og virksomhederne. Du møder både unge og virksomheder med respekt og åbenhed.

Du tror grundlæggende på, at arbejdsmarkedet kan bidrage med noget positivt i de unges liv og du er i stand til at se ressourcer og muligheder, trods forskellige udfordringer og skånehensyn.

Du er drevet af lysten til at gøre en forskel og motivere og kan bære troen på, at det lykkes også hvis den unge indimellem tvivler. Du skal være indstillet på at skriftlighed er en stor del af jobbet uanset om du søger ind i stillingen som jobrådgiver eller jobformidler.

Særligt for jobrådgiveren: Du arbejder helhedsorienteret med et stort fokus på at se ressourcer og ser værdien af tværfagligt samarbejde. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra beskæftigelsesområdet. Du skal være særligt tiltrukket af at gå de ekstra skridt det indimellem kræver for at lykkes og være klar på at komme ud i virkeligheden og møde borgerne. Du skal evne at sætte dig ind i lovgivningen og de muligheder, der findes for at kunne tilrettelægge en individuel og målrettet indsats mod selvforsørgelse.

Samt skal du kunne påtage dig myndighedsrollen hvor dette er påkrævet.

Særligt for jobformidleren:

Som jobformidler er din primære rolle at støtte unge i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Du hjælper også med at finde relevante uddannelser og understøtte vejen dertil.

Du fungerer som mentor for de unge, der har brug for ekstra hjælp til at få fodfæste i uddannelse eller job. Dette kan også omfatte at finde praktikpladser til brancheafklaring eller udvikling af arbejdsevne. Din rolle indebærer individuel håndholdt støtte. Dette kan for eksempel omfatte alt fra planlægning og struktur til at hjælpe dem med at komme til læge- eller behandlingssteder. Du skal være vild med opsøgende virksomhedskontakt og have stærke netværkskompetencer. Du skal have kendskab til arbejdsmarkedet, gerne lokalt og kunne vejlede og rådgive unge om muligheder på arbejdsmarkedet. Du skal have erfaring med, og lyst til, at arbejde med at matche de unge og virksomheder.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer samt et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt.

Nysgerrig?

Vil du vide mere om stillingerne så kan du kontakte teamleder Christina Nordquist tlf.: 27 90 74 90 eller en af dine måske kommende kollega, jobformidler Vibeke Nurgberg tlf.:21312995

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen som jobformidler er fuldtid på 37 timer om ugen.

Stillingen som jobrådgiver er et begivenhedsbetinget barselsvikariat og er på fuldtid på 37 timer om ugen.

Begge besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 01.04.2025.

Ansøgningsfristen er den 19.02.2025 kl. 12.00.  Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag d. 24.02.2025


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83db9e88)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Økonomi og Arbejdsmarked, Holger Drachmanns Gade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/042785f9-de36-4cbc-9fe2-fcfa279622ff

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet