Bliv koordinator for bygningsdrift i Sønderborg Kommune og styrk vores team

dato

Vi er på udkig efter en dedikeret og erfaren koordinator med en god byggeteknisk og praktisk indsigt, der kan være med til at styrke vores team og fortsat sikre optimal drift og kvalitet af vores kommunale ejendomme.

Er du bygningskonstruktør, inspektør for en boligforening eller har erfaring med vedligeholdelsesplaner og vil spille en central rolle i at koordinere driftsopgaver og dokumentere processer for at sikre ensartethed, effektivitet og kvalitet på tværs af distrikterne i Sønderborg Kommune, så vil vi meget gerne høre fra dig

Hvem er vi?
Du får nu muligheden for at blive en del af Bygningsdriften som er en spændende afdeling der i sommeren 2023 flyttede ind i Sønderborg Kommunes helt nye center for Drift og Beredskab (DBS).
Her er flere driftsafdelinger samlet og kan derfor drage nytte af hinanden, og på den måde fokusere på stor handlekraft, samarbejde og at de rette synergier kan sættes i spil.

Du vil blive ansat i Bygningsdriften som er en del af fagområdet under Teknik-, Miljø og Bæredygtighed i Sønderborg Kommune. Bygningsdriften består af 40 medarbejdere hvoraf 3 varetager ledelse af distrikterne City og Jylland, Als, Haller og udeområder. De kommunale ejendomme er fordelt på 288 adresser og 471.945 m2 .

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du har en god fundamental viden om byggeri generelt og gerne en håndværksmæssig baggrund.
Dine gode samarbejdsevner kommer dagligt i spil da du vil have et tværfagligt samarbejde med mange forskellige kollegaer. Du har mod på at sætte dig ind i forskellige fagområder og et bredt spektrum af problemstillinger og du skal naturligvis have sans for detaljer og kunne arbejde både struktureret og effektivt. Hos os er det endvidere helt naturligt, at have tværgående tilgang til opgaveløsningen.

Vi lægger vægt på at du som medarbejder i Bygningsdriften brænder for drift og vedligeholdelse og også har erfaring med at registrere i FM-systemer (vi bruger DBD).

Du er den rette til stillingen, hvis du:

  • har et godt teoretisk udgangspunkt og erfaring med udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
  • kan opbygge og vedligeholde ejendomsdata og kan formidle ejendoms- og driftsdata på en let og forståelig måde i skrift og tale
  • kan udbyde og koordinere gennemførelsen af mindre planlagte vedligeholdelsesopgaver samt håndtere ad hoc-opgaver indenfor Facility Management
  • har interesse og forståelse for rutineprægede driftsopgaver som også kan omfatte notat udarbejdelse, fakturabehandling, økonomitræk, journalisering etc.
  • kan være kontaktperson og understøtte leder og distriktsledere i forhold til brugerhenvendelser
  • trives med at skabe gode relationer og have en serviceorienteret tilgang på tværs af organisationen til fx fagforvaltninger, serviceledere og institutionsledere
  • bidrager med driftsviden til andre afdelinger i forbindelse med projekter, byggeri, bæredygtighed og energi
  • har kendskab til registrering, optegning og opdatering i AutoCAD - dette er dog ikke et krav

Vi forestiller os derudover at du:

  • har en grundig, systematisk og pligtopfyldende tilgang til opgaverne
  • er god til at læse andres behov og forventninger og finder tryghed i, at ikke alle opgaver er detaljeret beskrevet hvilket kræver at du er villig til at opdage nye metoder og veje til forbedringer
  • har forståelse for tal og økonomi
  • mestrer en åben og positiv tilgang til kollegaer, samarbejdspartnere og opgaver
  • kan planlægge og gennemføre selvstændige opgaver og skabe hurtige og konkrete resultater når opgaven er veldefineret
  • har kørekort til bil

Vi tilbyder:

  • en nyoprettet stilling med en afvekslende hverdag med mangeartede spændende opgaver
  • et team af gode engagerede kollegaer, som glæder sig til at arbejde sammen med dig
  • et uformelt arbejdsmiljø med plads til godt humør og masser af kollegial sparring
  • en hverdag i helt nye og moderne faciliteter med mange fagligheder samlet et sted
  • en god introduktion til arbejdsopgaverne og til vores arbejdsplads i det hele taget

Er du klar til nye muligheder? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 1. december 2024. Vi afholder samtaler løbende og hvis du har spørgsmål til jobbet, er er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Bygningsdriften Dorte Radik på. Tlf. 2011 6142.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Stillingen ønskes besat senest 1. januar 2024
Ugentligt timetal: Fuld tid.

(For tilflyttere Overvejer du at flytte hertil? I Sønderborg Kommune tager vi rigtig godt imod vores tilflyttere. Vores Tilflytterservice hjælper dig meget gerne på vej. Kontakt Tilflytterservice tilflytter@sonderborg.dk og læs mere om at flytte til Sønderborg Kommune Tilflytter – sonderborg.dk)


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=96c1a55d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Drift og Beredskab Sønderborg, Ingolf Nielsens Vej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143102

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet