Bliv mentor i sygedagpengeteam og hjælp mennesker tilbage på arbejdsmarkedet

dato

Er du klar til at hoppe i superheltedragten og være vores nye mentor i Sygedagpenge?

Vi har netop nu en ledig jobmentorstilling i Sygedagpengeteamet. Vi søger dig, der har hjertet på rette sted, og som formår at motivere og inspirere mennesker.

Vores måde at arbejde på i Arbejdsmarkedsafdelingen er helt særlig, - vi arbejder i selvstyrende teams, hvor du er en del af et mindre, fast team af jobrådgivere, med dig som jobmentor. Sammen arbejder vi målrettet på at finde den bedste vej tilbage til arbejdsmarkedet eller ind på uddannelsesstien for den enkelte sygemeldte. Vi kalder det selvstyrende teams, og det er netop kernen i vores arbejde.

Vores teams består af 4 dedikerede jobrådgivere samt 1 jobmentor, der arbejder tæt sammen om sygemeldte borgere, der ud over sygdom også kan have komplekse udfordringer. Vi sætter faglig refleksiv praksis højt, hvor vi søger de innovative løsninger og tværfaglige perspektiver - sammen.

Din primære rolle som mentor er, at støtte borgen i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være, at du for én borger er den ekstra hånd i ryggen for at få fodfæstet på arbejdsmarkedet igen – og for en anden, hjælper du med at skabe tryghed for at møde på arbejde eller motivere til at aftale opgaver med arbejdsgiveren ude på virksomheden. Det kan være at din ganske særlige superhelteevne er at støtte borgeren med coachende samtaler, - måske noget helt andet?

Din rolle i teamet bliver mangfoldig. Det vigtigste er, at du har det, der skal til for at opbygge tillidsfulde relationer og at du ser det hele menneske. Derigennem skal du motivere mennesker til at tro på deres evner og muligheder på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. Du skal samtidig være god til at begå dig hos virksomheder og opbygge gode samarbejder med dem om at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet.

Vi forventer at dig, at du:

  • brænder for at arbejde med mennesker med forskellig baggrund.
  • tror på borgernes potentiale og jobmuligheder.
  • har et solidt virksomhedsnetværk i lokalområdet og kan bruge det i dit arbejde med borgerne, både ift. rette match til de gode praktikker, lønnede timer og løntilskud.
  • arbejder formålsstyret og målrettet
  • er fortrolig med IT-værktøjer
  • evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed og ny læring.
  • har kørekort.

Hvem er vi?

I Arbejdsmarkedsafdelingen varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune.

Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer – og dermed de bedste betingelser for faglig sparring. Og så får du ikke mindst et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt, hvor der er travlt, -men hvor vi trækker på samme hammel.

Vi hjælper dig godt på vej i dit nye job, og du bliver koblet med en erfaren kollega fra vores mentorteam, som skal bistå dig de første måneder. Vi står klar med et struktureret introduktionsprogram for både vores Sygedagpengeteam og for hele huset, så du bliver klædt grundigt på.

Lyder det alt sammen spændende for dig og er du klar til at hoppe i superheltedragten? Så glæder vi os til at læse din ansøgning. Vi vil gerne høre om din superhelteevne – og hvordan du forestiller dig, at du kan gøre en forskel for mennesker

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Daniela Klitgaard Jensen på telefonnummer 27 90 53 94 (retur i uge 32), eller Jobmentor Else Gløe-Jakobsen på telefonnummer 20 14 72 15 (retur i uge 33)

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtids på 37 timer om ugen. De besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34 og 35

Ansøgningsfristen er den 11. august 2025 kl. 15.00.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygedagpengeteamet, Holger Drachmanns Plads, 6400 Nordborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5d8175ad-28d6-4fa1-8bfc-875ae92c8706

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet