Har du flair for tal og lyst til at arbejde med økonomiske opgaver på arbejdsmarkedsområdet?
Er du logisk tænkende og bidrager til det store billede i en organisation?
Så er du måske vores nye økonomimedarbejder i forvaltningen Økonomi og Arbejdsmarked i Sønderborg Kommune.
Dine opgaver
Arbejdsopgaverne omfatter primært:
- Ansvar for afstemninger på tværs af hele Arbejdsmarkedsområdet, herunder afregning af A-skat og øvrige mellemregningskonti
- Intern controlling og kvalitetssikring af økonomiske data og afstemninger
- Bidrage aktivt til digitalisering og løbende udvikling af afstemningsprocesser og arbejdsgange
- Arbejde med rapportfunktionerne i økonomisystemet KMD Opus samt udbetalingssystemerne KY og KSD
- Mellemkommunal refusion og korrekt registrering og afregning/fakturering med andre kommuner
- Økonomisk ledelsestilsyn – herunder stikprøvekontroller og analyse
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx kontoruddannelse, finansøkonom, revisor eller finansiel controller.
- Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret.
- Har erfaring med økonomisystemer, gerne KMD Opus, KY og KSD.
- Trives med at arbejde i Excel og med store mængder data.
- Har gode samarbejdsevner og personlig gennemslagskraft.
- Er god til formidling både mundtligt og skriftligt.
- Kan formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig måde.
- Kan udarbejde notater og beskrivelser der er letforståelige.
- Men vigtigst af alt - du er interesseret i økonomi, arbejdsmarkedsområdet og har et stort ønske om at udvikle dig og blive mere vidende om området.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende arbejde med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du får udfordrende opgaver med fokus på afstemning og økonomisk opfølgning, som løses i tæt samarbejde med dygtige kolleger. Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, herunder hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid. Du bliver en del af teamet Økonomi, Analyse og Udvikling, hvor vi er 9 engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at sikre en solid økonomistyring og udvikling på tværs af forvaltningen. Tre af os har særligt fokus på økonomien, og det er her, vi har brug for dig. Din daglige arbejdsplads bliver i hjertet af Sønderborg – i Borgen – hvor samarbejde, nærhed og faglig sparring præger hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Du kan tiltræde 1. oktober 2025 eller efter nærmere aftale. 37 timer ugentlig.
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Hess på telefon 27907112 eller mail ahpe@sonderborg.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest den 24. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. august 2025.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Økonomi Analyse og Udvikling, Holger Drachmanns Plads, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/45eae4a4-3ce5-4306-a23e-3066973ec9d8