Bliv pædagogisk assistentelev i Sønderborg Kommune med start på grundforløb 2 i 2026

dato

Pædagogisk assistentelev med ansættelse på Grundforløb 2

Er du 25 år eller derover og ønsker du at gøre en forskel for børn, unge og ældre?
Ønsker du samtidig at tage en erhvervsuddannelse med løn, oplæring og teori?

Så har du nu muligheden for at søge en læreplads som pædagogisk assistent med ansættelse på både grundforløb og hovedforløb.
Sønderborg Kommune søger 1–2 engagerede elever til den pædagogiske assistentuddannelse med opstart på Grundforløb 2 i uge 6/2026.


Du kan søge om ansættelse som pædagogisk assistentelev med start på grundforløb 2, hvis du opfylder følgende:
adgangskravene til at starte på grundforløb 2 (bestået svarende til 9. kl. med mindst 02 i dansk og matematik).

  • har ansøgt om optagelse på grundforløb 2 på SOSU Syd i Aabenraa via optagelse.dk
  • har fået lavet en realkompetencevurdering (RKV) på SOSU Syd (Hvis du er over 25 år.)
Hvis du har spørgsmål vedrørende optagelse på grundforløb 2, kan du kontakte SOSU Syd, Aabenraa.

Grundforløb 2
Grundforløb 2 har som udgangspunkt en varighed på 20 uger og starter i uge 6/2026.

På grundforløb 2 arbejdes der med grundlæggende pædagogisk og sundhedsfaglig teori inden for faget, og der arbejdes meget aktivitetsbaseret, også med udeliv og digitalisering. Du kommer i oplæring i 1 uge.

Bestået grundforløb 2 er adgangsgivende til hovedforløbet som pædagogisk assistent.

Med en pædagogisk assistentuddannelse får du mulighed for at gøre en forskel for andre, i et aktivt samspil med børn, unge og ældre inden for almen- og specialområdet.

Grundforløbet foregår på SOSU Syd i Aabenraa.

Vi tilbyder
  • løn, både på grundforløb 2 og hovedforløbet - der er mulighed for at søge voksenlærlingeløn eller voksenelevløn, hvis du opfylder betingelserne for dette
  • en erhvervsuddannelse, som indeholder både oplæring og teori
  • teoriundervisning på SOSU Syd i Aabenraa
  • oplæringssteder i hele Sønderborg Kommune
  • vejledning i oplæring ved uddannede vejledere
  • samarbejde med SOSU Syd omkring dit uddannelsesforløb
  • mulighed for udenlandsophold på hovedforløbet til pædagogisk assistent.

Vi forventer, at du
  • vil engagere dig i din uddannelse og udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet
  • har interesse i at bidrage til livskvalitet for børn, unge og ældre inden for almen- og specialområdet
  • kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • er positiv, ansvarlig og initiativrig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • er indstillet på at overholde arbejdsmarkedets regler og krav, og er villig til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Hovedforløbet til pædagogisk assistent
For at blive optaget på hovedforløbet til pædagogisk assistent skal du opfylde følgende:
  • Bestået Grundforløb 2 retning mod den pædagogiske assistent uddannelse
  • Erhvervet kompetencer svarende til førstehjælp på mellemniveau
  • Erhvervet kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse

Hovedforløbet som pædagogisk assistent varer 2 år og 1,5 måned.
  • Hovedforløb starter i uge 31, 2026.
  • Du kan se en beskrivelse af uddannelsens indhold og sammensætning på SOSU Syd´s hjemmeside.
  • Realkompetencevurdering (RKV) vil vise om du er berettiget til merit på uddannelsen. Dette afhænger af, om du har erfaring fra området forud for ansættelsen.
  • Hovedforløbet veksler mellem skole- og oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på SOSU Syd i Aabenraa, og oplæringsperioderne foregår i Sønderborg Kommune.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Du kan få voksenelevløn, hvis du er 25+ og har et års relevant erhvervserfaring inden for de seneste fire år, med mindst 24 timer per uge i gennemsnit. Arbejde på mellem otte og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden. Du skal medsende dokumentation for din erhvervserfaring, hvis du opfylder kriterierne.

Kontakt dit jobcenter for info om voksenlærlingeløn, hvis du ikke opfylder betingelser for voksenelevløn.

Ansøgning

Det er vigtigt, at du ved ansøgningen vedlægger CV, eksamensbeviser, straffeattest og andet relevant dokumentation.

Du skal minimum medsende dokumentation for
  • dansk og matematik fra 9. klasse (svarende til G-niveau)
  • RKV fra SOSU Syd i Aabenraa eller anden SOSU skole
  • opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen
  • dokumentation for erhvervserfaring, hvis du søger om voksenelevløn.

For at komme i gang med uddannelsen, skal du søge optagelse på grundforløb 2 via optagelse.dk og herefter kan du indgå en uddannelsesaftale med Sønderborg Kommune. Du skal yderligere have lavet en realkompetencevurdering (RKV) på SOSU-SYD.

Vi gennemfører ansættelsessamtaler den 4. december 2025.

Ansøgningsfristen er den 28. november 2025. Du kan senest forvente svar på din ansøgning i uge 51/2025.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål kan du kontakte

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ørstedsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f4bc3329-b8d3-491a-b567-71a048d38460

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet