Brænder du for planlægning og byudvikling?
Så er du muligvis vores nye kollega i By og Landskab.
Vi søger en engageret og idérig planlægger, som vil være med til at udvikle fremtidens Sønderborg på en god og bæredygtig måde, og skabe attraktive rammer for både borgere og erhvervsliv.
Sønderborg har enestående natur, unikke kystlandskaber, hyggelig bykerne med cafémiljø, kunst- og kulturmuligheder samt en rig historie. Hvert lokalområde har sit særpræg, og hver landsby sine kvaliteter. Sønderborg er en kommune i udvikling med grønne ambitioner og spændende projekter.
Om stillingen
Som planlægger følger du projekterne fra idé til virkelighed. Du er ofte med fra de første skitser kommer ind, til den endelige lokalplan er vedtaget og sikrer, at projekterne lever op til lovkrav, passer ind i omgivelserne og understøtter kommunens visioner. Du samler trådene og har tæt dialog med dine kolleger, udviklere og borgere.
Dine opgaver:
- Udarbejde lokalplaner i samarbejde med kolleger på tværs af fagområder
- Træffe afgørelser i konkrete ansøgninger, fx lave dispensationer fra lokalplaner
- Bidrage til forskellige by- og landskabsstrategiske opgaver ud fra din faglighed
- Stå for dialog og inddragelse af borgere, politikere og andre aktører
- Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling
- Har en relevant uddannelse, fx arkitekt, ingeniør, landskabsarkitekt, geograf, landinspektør eller lignende
- Har erfaring med eller interesse for lokalplanlægning, planloven og miljøvurderingsloven
- Arbejder helhedsorienteret og kan omsætte visioner til konkret planlægning
- Har struktur og overblik, når der er flere lokalplaner på forskellige stadier i gang
- Kommunikerer klart og forståeligt på dansk – både skriftligt og mundtligt
- En alsidig og udviklingsorienteret opgaveportefølje
- Gode muligheder for faglig udvikling på en arbejdsplads med høj aktivitet og ambitionsniveau
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et positivt arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og et stærkt kollegialt fællesskab
- En arbejdsplads i centrum af Sønderborg by, tæt på vandet, med god kantine, træningslokale og personaleforening
Din nye afdeling og kolleger
Med dig bliver By og Landskab 22 engagerede kolleger.
Vi løser vores opgaver i teams, som vi sammensætter efter opgaven.
I vores afdeling har vi et stærkt fællesskab og gør ord til handling, når vi siger, at vi løfter i flok. Vi har forskellige fagligheder og bruger hinanden dagligt i vores opgaveløsning.
Vi udarbejder lokalplaner, helhedsplaner, kommuneplan og planstrategier, og vi arbejder med strategiske indsatser og projekter indenfor grøn omstilling i tæt samarbejde med private aktører, foreninger, lokalsamfund og erhvervsliv. Vi har samtidig et godt blik for kommunens egen organisation på tværs af forvaltninger.
Vores afdeling er en del af Plan og Myndighed under Teknik, Miljø og Bæredygtighed og er placeret i Sønderborg bymidte.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Thomsen på 2496 1626, giad@sonderborg.dk, eller planlægger Jeppe Bracht på 2336 2893, jebc@sonderborg.dk.
Hvornår ansøger du?
Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
Samtaler: Forventes afholdt den 10. marts 2026 (du præsenteres for en case under samtalen)
Tiltrædelse: 1. maj 2026 eller snarest muligt
Mangfoldighed
Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund – til at søge stillingen. Sønderborg Kommune tilbyder Tilflytterservice, der hjælper nye medarbejdere og tilflyttere godt på plads.
Sådan søger du
Klik på “send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
By og Landskab, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/05ee4ca0-4c6c-45e1-93fa-3aafa4ab0589