Bliv plejefamilie for tvillinger i Sønderborg og gør en forskel fra begyndelsen

dato

Familieplejen i Sønderborg søger en plejefamilie til tvillinger. Tvillingerne forventes anbragt fra fødslen.
Der forventes at være samvær med biologisk familie, hvortil der også må forventes kørsel.

Hvad er en plejefamilie?

At være plejefamilie er mere end et job. Specielt for det familiemedlem, der formelt påtager sig opgaven i forhold til kommunen. At være plejefamilie er et projekt, hvor den samlede familie siger “ja” til at løfte en samfundsmæssig opgave, der gør en forskel. De børn og unge, der anbringes i familiepleje, er ofte børn, der har levet under belastede vilkår og som har været udsat for mange svigt. Det kræver derfor overskud og ressourcer at være plejefamilie. Som plejefamilie er det et vilkår, at man skal åbne sit hjem for et eller flere plejebørn og ofte også for deres forældre, bedsteforældre, søskende og netværk samt for en række fagfolk, der skal samarbejdes med om det der sker i eget hjem. At være plejefamilie kan udfordre hele familien ift. rummelighed, fleksibilitet m.m. og de opgaver, der skal løftes, kan være på alle tider af døgnet. Samtidig får man som plejefamilie mulighed for at gøre en forskel for de børn, man får i familiepleje og mulighed for at give disse børn den hverdag og opvækst, som alle børn fortjener, men som deres egne forældre ikke kan give dem. Hertil får man som plejefamilie mulighed for at knytte et unikt bånd til sine plejebørn – et bånd som kan vare hele livet og som kan sidestilles med det bånd, der knyttes til egne biologiske børn. Som plejefamilie kan I dermed– med jeres familieliv som vigtigste redskab – bidrage med nærhed, trygge rammer og støtte til et eller flere børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hos deres familie. Omsorg og nærvær er dog langt fra nok. Plejeforældre skal være voksne, der kan holde til lidt af hvert.

Vi tilbyder:

  • Supervision fra familieplejekonsulenterne, samt ekstern supervision ved behov.
  • Sparring og opfølgning fra socialrådgiver
  • Relevante kurser ift. plejeopgaven.
  • Vederlag jf. gældende regler på området.

Vi ser frem til at modtage jeres ansøgning, hvis ovenstående har fanget jeres interesse.

Hvis I ikke er godkendt som plejefamilie af Socialtilsynet, vil I skulle igennem en godkendelsesproces for at blive godkendt. Der kan ansøges hos det socialtilsyn, hvor I bor:

https://socialtilsynnord.hjoerring.dk/

https://tilsynmidt.silkeborg.dk/

https://socialtilsyn.frederiksberg.dk/

https://www.socialtilsynsyd.dk/

https://socialtilsynost.dk/

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Camilla Nielsen på 27 90 52 81 eller cni0@sonderborg.dk
Sidste frist for ansøgning er søndag den 19. april kl. 12.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn og Familie, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f0777739-df11-4dc1-8846-b32f2117d74e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet