BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Social- og sundhedsassistentelev – en meningsfuld uddannelse tæt på livet
Drømmer du om at gøre en meningsfuld forskel i menneskers liv, samtidig med at du uddanner dig tæt på virkeligheden? Så bliv DigiTech social- og sundhedsassistentelev i Sønderborg Kommune.
Når du vælger DigiTech, når du uddanner dig til social- og sundhedsassistent, får du samme uddannelse af samme varighed som ordinære assistenter.
Og alligevel er DigiTech noget helt for sig selv. Alle fagene får en digital toning, og der er særligt fokus på velfærds- og læringsteknologi. Du kan se frem til nytænkende måder at lære på og stor frihed til at gå eksperimenterende til værks i løbet af uddannelsen. Du lærer at bevæge dig hjemmevant blandt robotter og digitale hjælpemidler. Du kommer også til at pitche ideer, udtænke digitale løsninger og arbejde innovativt.
Tre grunde til, at du skal vælge DigiTech
- Fremtiden venter på dig: Du bliver pioner inden for velfærdsteknologi, og kan være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.
- De bedste til teknologi: Under uddannelsen dykker vi ned i den spændende verden af digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der spiller en stor rolle i fremtidens omsorg og pleje. Vi forventer ikke at du er teknologiekspert. Det skal vi nok hjælpe med. Men vi håber, at du har lyst til at gå forrest i at spotte hvor teknologien kan gøre en forskel for mennesker.
- Job eller læse videre: Med uddannelsen åbnes dørene til spændende jobmuligheder og muligheden for at videreuddanne dig.
Som social- og sundhedsassistentelev er du sikret en oplæringsplads og løn under hele uddannelsen.
Du starter på uddannelsens grundforløb i uge 6-2025.
Optag på uddannelsen:
For at komme i gang med uddannelsen skal du søge optagelse på optagelse.dk og herefter skal du indgå en uddannelsesaftale med Sønderborg Kommune.
Ansøgning:
For at komme i betragtning skal du udfylde et elektronisk spørgeskema og vedhæfte:
- uddannelsesbevis
- eksamensbevis
- ansættelsesbevis fra tidligere arbejdsgiver i faget indenfor de seneste 4 år
- anbefalinger
- anden relevant dokumentation
- RVK – laves på SOSU-skolen - Kun hvis du er 25 år eller derover
Du skal søge via dette stillingsopslag
Du kan læse mere om uddannelsen som DigiTech SOSU-assistent her: https://www.sosu-syd.dk/
Vi indhenter straffeattest ved ansættelse.
Til orientering er der røgfri arbejdstid i Sønderborg Kommune pr. 01.01.2020
Du sender din ansøgning elektronisk til Sønderborg Kommune via knappen "send ansøgning".
Ansøgningsfristen:
Ansøgningsfristen er den 2. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 7. og 8. januar 2025
Kontaktperson:
Teamleder Cristina Nørholt 2790-0280 eller cnor@sonderborg.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4bac1454)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Omsorg og Udvikling Uddannelsesenhed, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131325