Skal du med på holdet? En enestående mulighed, som sygeplejerske på Center for Korttidspladser er nu mulig!
Kan du lide tværfagligt samarbejde, en vekselvirkning mellem det akutte og det stabile, en hverdag hvor din faglighed vil blive foldet ud og et rigtigt godt kollegaskab? Ja så er denne stilling lige noget for dig!
Vi har 1 ledig stilling pr. 1/3-26 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer/uge i blandede vagter dag/aften. Timetal kan tilpasses. Der forventes ca. 3-7 aftenvagter over 6 uger, med plads til individuelle hensyn. Der arbejdes hver 3. weekend.
Hvem er vi:
Se vores film:
https://www.dreambroker.com/channel/qay8viv3/pjy9le9s
Center for Korttidspladser er Sønderborg kommunes midlertidige pladser og har plads til 36 borgere.
Vi er omfattet af sundhedsreformen, hvormed vores pladser overgår til regionen fra januar 2027- du vil derfor blive en del af en arbejdsplads, der står overfor en spædende ny fremtid, som en del af det nære sundhedsvæsen.
Vores opgave er, at vurderer, stabiliserer og rehabiliterer borgere i komplekse sygdomsforløb.
Vi arbejder i to tværfaglige teams, hvor samarbejde og det at hjælpe hinanden er en naturlig del af vores hverdag. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og sætter pris på åbenhed og anerkendelse i kommunikationen mellem hinanden.
Hvem er du?
- Uddannet sygeplejerske
- Har gerne bred klinisk erfaring og min. 2 års erfaring, men vi hører også gerne fra dig der er nyuddannet
- Har mod og lyst til at bedrive faglig ledelse
- Kan overskue og handle i akutte situationer
- Vil indgå i helhedsplejen omkring borgere med særligt komplekse forløb og behov
- Tager afsæt i dine observationer og bruger dem til at udarbejde den videre plan for borgerens pleje, herunder sygeplejefaglig udredning, faldudredning, ernæringsscreening osv.
- Tager i din tilgang til borgeren afsæt i borgerens håb, mål og drømme og lade disse danne det overordnede mål for din pleje
- Vil fungere som forløbsansvarlig for en gruppe borgere sammen med SSA´er
- Vil det tværfaglige samarbejde med dit team
- Er god til at samarbejde bredt, herunder med blandt andet: Visitationen, praktiserende læger, sygehuse og andre samarbejdspartnere
Hvad kan vi tilbyde:
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til dig og det du kommer med
- En spændende arbejdsplads, hvor ikke 2 dage er ens
- Teamsamarbejde, hvor vi arbejder sammen om at blive mere med-ledende i vores hverdag
- Stor faglighed og godt engagement i opgaveløsningen
- En bred borgergruppe, som indbefatter medicinske, neurologiske, kirurgiske, ortopædkirurgiske, terminale og psykiatriske borgere fra sygehus og eget hjem
- En arbejdsplads i konstant udvikling
- Fokus på kompetenceudvikling
- Godt samarbejde med vagtplanlægger
- Vi anvender Cura som dokumentationsredskab
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.
Ansøgningsfrist d. 25.1.26 kl. 24.
Samtaler afholdes fredag den 28.1.26.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for korttidspladser, Mågevænget, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fe1b2776-fd5d-4abe-a17e-1266efd5a195