Bliv vagtcentraloperatør i Sønderborg Kommunes alsidige beredskabsteam

dato

Venner og familie beskriver dig måske som en moden og ansvarsbevidst person, der arbejder fokuseret – også under pres. Kan du bevare overblikket, når ballonen går op, og samtidig yde professionel service til borgere, kolleger og samarbejdspartnere?
Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen er ledig, fordi en af vores nuværende medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer.

Om jobbet:
Den Fælles Vagtcentral er et centralt omdrejningspunkt i Sønderborg Kommunes Drift og Beredskab. Her håndterer vi blandt andet brandudkald, kommunale driftsopgaver, vintertjeneste, teknisk support og overvågning af kritisk infrastruktur.
Dit faste arbejdssted bliver hos Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej 17, 6400 Sønderborg.
Vagtcentralen fungerer samtidig som nervecenter i kommunens krisestyring. Som operatør vil du derfor være med i forreste række, når Sønderborg Kommune samles om håndteringen af større eller akutte hændelser.
Stillingen kombinerer to funktioner:
Som vagtcentraloperatør betjener du vagtcentralens opkald, alarmer og tekniske systemer. Du modtager og vurderer henvendelser, disponerer relevante ressourcer og sikrer korrekt dokumentation og opfølgning.
Som vagt i Operativ Støtteenhed (OSE) løser du operative opgaver uden for vagtcentralen. Det omfatter blandt andet personløft i samarbejde med hjemmeplejen, natlig tyverisikring af kommunale bygninger samt øvrige støtteopgaver for beredskabet.
Arbejdet kræver, at du kan skifte mellem rolige perioder, administrative og tekniske opgaver og situationer, hvor flere hændelser skal håndteres hurtigt og korrekt. Du skal være indstillet på at arbejde selvstændigt og tage ansvar – også om natten, i weekender og på helligdage.

Arbejdstid og vagtplan:
Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Der arbejdes i 12-timers vagter:

  • Dagvagt kl. 06.00–18.00
  • Nattevagt kl. 18.00–06.00
Arbejdstiden placeres i en 12-ugers vagtplan og vil derfor variere fra uge til uge. Du vil typisk have mellem to og fire arbejdsdage om ugen og skal som udgangspunkt forvente at arbejde fire weekender i løbet af en 12-ugers periode samt på enkelte helligdage.
Vi anvender dialogbaseret vagtplanlægning. Det betyder, at du har mulighed for at komme med ønsker til placeringen af dine vagter og arbejdsweekender. Vagtplanen udarbejdes dog altid under hensyn til den samlede bemanding og opgaveløsning.
Vagtteamet er selvafløsende i ferieperioderne. Det betyder, at ferie og andet planlagt fravær koordineres i fællesskab, og at vagtfordelingen i disse perioder kan afvige fra den almindelige vagtplan.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • Betjening af den døgnbemandede vagtcentral – både opkald, alarmer og tekniske systemer
  • Modtagelse, vurdering og disponering af opgaver
  • Disponering i forbindelse med brand- og øvrige beredskabshændelser
  • Håndtering af vintertjeneste og kommunale driftsopgaver
  • Fjernbetjening af broer og overvågning af kritisk infrastruktur
  • Håndtering af tekniske alarmer og natlig tyverisikring af kommunale bygninger
  • Personløft og øvrige operative OSE-opgaver
  • Dokumentation og rapportering i ODIN, døgnrapporter og øvrige relevante fagsystemer
  • Deltagelse i øvelser og ved aktivering af kommunens krisestyring
  • Administrative, tekniske og praktiske opgaver knyttet til vagtcentralens og afdelingens drift

Vi leder efter en kollega, der:
  • Arbejder roligt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Kan bevare overblikket, når flere hændelser opstår samtidig
  • Kan arbejde selvstændigt inden for instrukser og aftalte rammer
  • Tør reagere, spørge og udfordre, hvis noget ikke stemmer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Har stærke IT-færdigheder og teknisk forståelse
  • Har administrative evner og kan dokumentere præcist
  • Følger sine opgaver helt til dørs
  • Trives med at skifte mellem stillesiddende, administrative og praktiske opgaver
  • Er indstillet på dag-, nat-, weekend- og helligdagsarbejde
  • Bidrager positivt til samarbejdet og det fælles ansvar for vagtplanen
  • Har humor, situationsfornemmelse og lyst til at blive en del af et uhøjtideligt arbejdsfællesskab
  • Har kørekort til kategori B
Kørekort til kategori C er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:
  • Et alsidigt og meningsfuldt arbejde med stor betydning for kommunens drift og beredskab
  • En central rolle i et stærkt og uhøjtideligt team med høj faglighed
  • Grundig oplæring i vagtcentralens opgaver, systemer og arbejdsgange
  • En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og ansvar
  • En hverdag med både operative, administrative og tekniske opgaver
  • Indflydelse på vagtplanlægningen inden for de bemandingsmæssige rammer
  • Mulighed for relevante kurser og kompetenceudvikling, eksempelvis VHF-certifikat, kørekort til kategori C og dronecertifikat

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er en fast stilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem KL og det relevante fagforbund, FOA eller DOBL.
Startlønnen er løntrin 21, svarende til aktuelt 28.721 kr. pr. måned, hvortil kommer aften-, nat- og weekendtillæg på forventeligt 2.000–4.000 kr. pr. måned afhængigt af den konkrete vagtplan.
Hertil kommer pension på 14,54 procent, fritvalg samt kvalifikationstillæg efter konkret vurdering.

Praktiske oplysninger:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.

Ansøgningsfrist: søndag den 20. september 2026.

Ansættelsessamtaler: Samtalerne forventes afholdt fredag den 25. september 2026 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Vil du høre mere om stillingen eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte:
Medarbejder og tillidsrepræsentant Michael Madsen på telefon 22 49 49 83
eller
Leder af Den Fælles Vagtcentral Louise Rysgaard på telefon 24 52 15 74.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Beredskab - Den Fælles Vagtcentral, Ingolf Nielsensvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/321e6e09-019c-43d4-aace-61319be95b72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler