BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores nuværende jobformidler skal prøve kræfter med en anden målgruppe - derfor er vi netop nu gået i gang med at finde vores nye kollega. Er det DIG? Så er chancen der nu for at blive en del af vores Sygedagpengeteam.
Vores måde at arbejde på i Arbejdsmarkedsafdelingen er helt særlig, - vi arbejder i selvstyrende teams, hvor du er en del af et mindre, fast team af jobrådgivere, med dig som jobformidler. Sammen arbejder vi målrettet på at finde den bedste vej tilbage til arbejdsmarkedet eller ind på uddannelsesstien for den enkelte sygemeldte. Vi kalder det selvstyrende teams, og det er netop kernen i vores arbejde.
Vores selvstyrende teams består af 3-5 dedikerede jobrådgivere samt 1 jobformidler, der arbejder tæt sammen om sygemeldte borgere, der ud over sygdom også kan have komplekse udfordringer. Vi sætter faglig refleksiv praksis højt, hvor vi søger de innovative løsninger og tværfaglige perspektiver. Det selvstyrende team er en central del af den aktive indsats for borgeren, og sammen finder teamet den bedste og mest bæredygtige løsning – altid indenfor gældende lovgivning.
Din primære rolle som jobformidler er, at støtte borgen i at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være, at du for én borger er en slags mentor, og er den ekstra hånd i ryggen for at få fodfæstet på arbejdsmarkedet igen – og for andre skal du hjælpe dem med at møde på arbejde eller motivere dem til at aftale opgaver med arbejdsgiveren ude på virksomheden. Din opgave kan også være at finde praktikker i forbindelse med brancheafklaring eller fastholdelse og udvikling af arbejdsevne.
Din rolle i teamet bliver mangfoldig. Det vigtigste er, at du har det, der skal til for at opbygge tillidsfulde relationer. Derigennem skal du motivere mennesker til at tro på deres evner og muligheder på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. Du skal samtidig være god til at begå dig hos virksomheder og opbygge gode samarbejder med dem om at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet. Som jobformidler understøtter du uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen med tiltag, der bringer den sygemeldte direkte i – eller tættere på – job eller uddannelse.
Vi forventer at dig, at du:
- har erfaring med beskæftigelsesområdet og med at arbejde med borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
- brænder for at arbejde med mennesker med forskellig baggrund.
- tror på borgernes jobmuligheder og har blik for deres potentialer, uanset hvor de kommer fra eller hvad de har med sig i bagagen.
- har et solidt virksomhedsnetværk i lokalområdet og kan bruge det i dit arbejde med borgerne.
- har kendskab til vores lokale arbejdsmarked og kan opsøge og formidle bæredygtige jobs eller finde rette match til de gode praktikker, lønnede timer og løntilskud.
- du forstår at arbejde formålsstyret, efter mål og delmål i samarbejde med borgeren, dit team og øvrige professionelle samarbejdspartnere.
- er indstillet på, at IT-værktøjer indgår som en naturlig del af arbejdet.
- evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed og ny læring.
- har kørekort.
Hvem er vi?
I Arbejdsmarkedsafdelingen varetager vi beskæftigelses- og integrationsindsatsen i Sønderborg Kommune.
Vores fokus er at gøre mere af det, der virker! Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke det tværfaglige samarbejde og opbygge stærke samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv. Vi lægger samtidig vægt på at forbinde gældende lovgivning med høj faglighed, udvikling og gode resultater.
Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne og metodestærke kollegaer – og dermed de bedste betingelser for faglig sparring. Og så får du ikke mindst et stærkt kolleganetværk, hvor humor og fællesskab sættes højt, hvor der er travlt, -men hvor vi trækker på samme hammel.
Vi hjælper dig godt på vej i dit nye job, og du bliver koblet med en erfaren kollega fra vores mentorteam, som skal bistå dig de første måneder. Vi står klar med et struktureret introduktionsprogram for både vores Sygedagpengeteam og for hele huset, så du bliver klædt grundigt på.
Lyder det alt sammen spændende for dig og er du klar til at gøre en forskel? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Daniela Klitgaard Jensen på telefonnummer 27 90 53 94, Jobformidler Else Gløe-Jakobsen på telefonnummer 20 14 72 15 eller Tugba Okutan på telefonnummer 27 90 72 24.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtids på 37 timer om ugen. De besættes efter gældende overenskomst og løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. juni 2024.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2024 kl. 15.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=aebd5612)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Økonomi og Arbejdsmarked, Holger Drachmanns Gade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025439