Bygningsforvalter / Facility manager – med byggeteknisk baggrund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega til vores drifts- og planlægningstema ved Bygningstjenesten hos EUC Syd.

 

Rollen

Det primære arbejdssted er på vores adresse i Sønderborg, men du vil også have din gang på tværs af vores 160.000 m² bygninger i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Du vil indgå i et team, som består af Helpdesk/Backoffice, bygningsforvalter og dig. Sammen er I ansvarlige for at støtte vores pedeller og leverandører i at levere den bedste service til kollegaer, samt at sikre det optimale læringsmiljø for vores elever og kursister.

 

”Planlagt vedligehold” er jobbets primære forankring. Vi har nu, og i de kommende år, stort fokus på renovering og energioptimering af vores varme- og ventilationsanlæg. Så projekter inden for bygningsautomatik og energioptimering vil være en del af jobbet. Herunder dokumentation for vores prioriteringer, fremdrift og resultater af Bygningstjenestens initiativer for at øge bæredygtigheden i vores bygningsdrift.

 

Udover ovenstående vil du, i tæt samarbejde med bygningschefen, agere bygherre på større byggeprojekter, hvor vi vil bruge eksterne rådgivere til projektering, projektledelse mv.

 

Dig

Du er synlig i hverdagen, og trives bedst ved tæt samarbejde med dine kollegaer. Du nyder at holde orden i de mangeartede opgaver, der følger med vedligehold af ældre bygninger på forskellige adresser.

 

Du har en videregående, byggeteknisk uddannelse som bygningskonstruktør, maskinmester eller lignende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge en digital FM-platform, da alle processer i vores bygningsdrift, er samlet i DaluxFM (Helpdesk, D&V, Asset management, Dokumentation, Budget mv.).

Du ser mening i at arbejde med en bæredygtig agenda, idet EUC Syd bl.a. er UNESCO verdensmålsskole og løbende er aktive i flere projekter for at fremme bæredygtighed i forskellig kontekst. Projekterne fokuserer primært på samarbejder inden for uddannelse, og Bygningstjenesten har flere aktive roller, så vi bedst muligt sikrer, at vi arbejder med EUC Syds hovedformål, uddannelse, som højeste prioritet.

 

Om Bygningstjenesten

Bygningstjenesten ved EUC Syd er ansvarlig for bygningsvedligehold af 160.000 etagemeter, fordelt på 5 skoler og 3 skolehjem i byerne Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.

Bygningerne indeholder kontorer, klasseværelser, værksteder, produktionskøkkener, skolehjem mv., hvilket øger kompleksiteten i planlægning af vedligehold.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.

 

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, www.eucsyd.dk > Om EUC Syd > Karriere hos EUC Syd, og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: Mandag den 8. januar 2024.

 

Nærmere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bygnings- og indkøbschef Simon Sneevang, på telefon 51315405.

 

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

 

EUC Syd er en af Danmarks større tekniske skoler med en omsætning på 221 mio. kr. og ca. 300 ansatte. Vi udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, International Baccalaureate og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter. EUC Syd er en både traditionsrig, moderne og fremsynet skole med geografisk placering i de fire sønderjyske byer: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956577

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet