Cirkulært fundament af genbrugsbeton: Fra industrigrund til bæredygtig bydel i Sønderborg

Profilbillede
dato

Boligprojektet Linde Haven, der skal forvandle de to JF-grunde i Sønderborg fra et forladt industriområde til en ny attraktiv bydel med boliger, liv og arbejdspladser, skal bygges på et cirkulært og bæredygtigt fundament. Der vil derfor blive anvendt beton fra Unicon med helt op til 20 procent genbrugstilslag, som er genanvendt fra nedknust beton.

Byggeriet er ikke ubekendt en af de større syndere i det globale klimaregnskab. Derfor er der også et øget behov for nye løsninger og tiltag som kan flytte branchen til at blive grønnere og mere bæredygtig.  

Cirkulært byggeri er et af de vigtigste parametre, som kan være med til at mindske byggeriets negative aftryk på miljøet. Inden for de gældende standarder har Unicon leveret et produkt, som har den maksimalt tilladte mængde af genbrugstilslag i betonen. Derved oppebæres en cirkulær økonomi, der er kendetegnet ved samspil mellem teknologi, marked og miljø. Det betyder kort og godt, at man nyttiggør affald og dermed holder materialer i kredsløb så længe som muligt. Dermed reducerer man forbruget af de knappe jomfruelige materialer som udvindes til beton og byggeri.  

”Der har været talt meget om genbrugsbeton de seneste år, men i praksis er det endnu ikke særligt udbredt. Det ønsker vi at ændre på,” fortæller Casper Mathiasen, produktionsdirektør Unicon. 

Råstoffer som sand, grus, sten, kalk og ler er en ikke-fornybar ressource, og med den stigende efterspørgsel til byggeri og anlægsprojekter overalt i Danmark er det nødvendigt, at vi finder nye måder at strække råstofferne længere, end vi gør i dag. Genbrugsbeton er et løsningsforslag til dette.  

”Det er vigtigt, at vi i byggebranchen har fokus på at reducere vores fodaftryk, blandt andet ved en begrænsning af forbruget af råstoffer. Her skal vi være åbne over for nye løsninger og produkter, men samtidig kunne stole på kvaliteten og have tillid til at produktet lever op til standarderne. Betonen, som Unicon har leveret på dette projekt, har fuldt ud levet op til vores forventninger. Betonen var lige så bearbejdelig som normal beton, og vi har derfor været meget tilfredse med at arbejde med den mere bæredygtige betontype,” udtaler Jeppe Markmann Olesen, direktør Bo Michelsen A/S. 

Fokus på bæredygtighed og genbrug blandt alle parterne i byggeriet

”Siden Hanssen Ejendomme overtog de 2 JF-grunde i Sønderborg har vi været fokuseret på forvandlingen fra de triste forladte industrigrunde til attraktive boliger, liv og arbejdspladser. Det har bragt en vision for Linde Haven om at få erstattet en gammel, forurenet industrigrund med en grøn og bæredygtig bydel. Sammen med Boligforeningen B42 har vi haft rigtig mange spændende drøftelser omkring at få dette indarbejdet i byggeriet, omgivelserne mv. Vi genbrugt rigtig meget beton fra nedrivningen af de eksisterende bygninger til veje, belægning osv., hvorfor Unicons “grønne beton” har været helt naturligt at få indarbejdet i projektet. Det er nyskabende og befriende, hver gang “grønne ideer” bliver til virkelighed,” udtaler Adm. direktør, Michael Andersen, der sammen med Mikael Kjer Jensen fra B42 er bygherrer på projektet. 


Om Linde Haven

  • 126 lejemål fordelt på 5 tårne og 34 rækkehuse
  • Bygherre Hanssen Ejendomme og Boligforeningen B42
  • Totalentreprenør Bo Michelsen A/S

Om Bo Michelsen A/S

Bo Michelsen A/S er en veletableret, syddansk byggeentreprenør med over 45 år i branchen. Bo Michelsen A/S udfører både nybyggeri og renoveringer i fagentrepriser såvel som i hoved- og totalentrepriser og har stået bag en væsentlig del af landsdelens større byggerier for både private og offentlige bygherrer.

Udover byggestyring udfører Bo Michelsen A/S egenproduktion inden for beton- og murerarbejde samt elementmontage og udfører opgaver i hele det sydjyske område. 

Om Unicon A/S

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 33 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet.

Færdigblandet beton er en beton, der hos Unicon specialproduceres til den enkelte kundes byggeprojekt. Betonen leveres i friskblandet, formbar og uhærdet tilstand.  

Unicon producerer årligt omkring 1 million kubikmeter beton. Unicon er en del af Aalborg Portland Group, som er ejet af italienske Cementir Holding. 

For yderligere oplysninger: 

Presseservice (herunder foto, tekst, kontakt mv.): Unicon A/S, Marketing Specialist, Christian Jönsson, christian.jonsson@unicon.dk  

Kilde: Redaktion