Daglig leder søges til dynamisk og udviklingsorienteret tandpleje i Sundhedscentret

dato

Vil du være med til at styrke ledelsen i en faglig stærk og udviklingsorienteret tandpleje?
Vi søger en daglig leder pr. 1. december 2025, der i tæt samarbejde med overtandlægen og vores dygtige medarbejdere skal understøtte den daglige drift og personaleledelse i Tandplejen. Stillingen er nyoprettet og udspringer af en analyse fra 2024, som peger på behovet for at udvide ledelseskapaciteten i Tandplejen.

Hvorfor udvider vi ledelsen i Tandplejen?
Analysen fra 2024 peger på tre centrale grunde til, at Tandplejen har behov for en udvidet ledelseskapacitet:

  1. Øget kompleksitet og diversitet i opgaverne
Tandplejen servicerer ca. 16.600 borgere med vidt forskellige behov – fra børn og unge, til omsorgs- og socialtandplejepatienter. Udvidelsen af målgruppen til og med 21 år og hjemtagning af socialtandplejen har øget både kompleksiteten og ressourcebehovet
  1. Stort ledelsesspænd
Overtandlægen har i dag ansvar for 45 medarbejdere fordelt på tre matrikler. Det store spænd gør det vanskeligt at sikre nærværende og tydelig ledelse i hverdagen
  1. Behov for udvikling og driftsoptimering
Tandplejen står over for strategiske og operationelle udviklingsopgaver – herunder optimering af arbejdsgange, reduktion af sygefravær og patientafbud, samt udvidelse af klinikkapacitet. En styrket ledelse skal sikre fremdrift og implementering.

Om stillingen
Som daglig leder får du ansvar for personaleledelse og personaleadministration, mens overtandlægen har det tandfaglige ledelsesansvar. I vil sammen udgøre et tæt ledelsesteam, der samarbejder om den daglige drift og udvikling af Tandplejen.

Derudover skal du:
  • Være med til at robustgøre og fremtidssikre Tandplejen
  • Bidrage til trivsel, struktur og dialog i hverdagen
  • Være med til at udmønte Tandplejens faglige strategi og udviklingsmål
  • Indgå i Sundhedscentrets lederteam med sparring og udviklingsmuligheder. Lederteamet består af 6 daglige ledere, 2 udviklingskonsulenter og lederen af Sundhedscentret.

Om Tandplejen
Tandplejen består af 45 medarbejdere fordelt på tre klinikker i Sønderborg, Nordborg og Gråsten. Vi varetager opgaver inden for børne- og ungetandpleje, omsorgstandpleje samt socialtandpleje og visiterer til specialtandpleje. De kliniske opgaver understøttes af administrative funktioner. Medarbejderne i Tandplejen er uddannede tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Derudover er der ansat en vagtplanlægger og en faglig koordinator.

Vi står over for spændende udviklingsopgaver, bl.a.:
  • Igangværende udvidelse af målgruppen med de 18–21-årige
  • Udvidelse af klinikkapacitet
  • Opdatering af strategien “Sunde tænder hele livet”
  • Fokus på trivsel, arbejdsmiljø og driftsoptimering.

Din profil
Vi søger en leder, der brænder for personaleledelse og ser værdien i tæt samarbejde. Du har ledererfaring, og hvis du har en lederuddannelse, er det absolut et plus, men vigtigst er det, at du har lysten og evnen til at lede mennesker og skabe struktur. Du har muligvis en sundhedsfaglig baggrund, men det er ikke et krav. Dog vil et kendskab til sundhedsområdet være en styrke.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har mod til at stå fast, når det kræves
  • Har god energi og en positiv tilgang til både mennesker og opgaver
  • Er struktureret og kan skabe overblik i en kompleks hverdag
  • Er synlig og tilgængelig på alle tre klinikker – og trives med at være tæt på medarbejderne
  • Har blik for at nytænke opgaver og arbejdsgange – og tør tænke ud af boksen
  • Er god til at sætte retning og formulere klare mål
  • Er typen, der er ydmyg og stikker en finger i jorden og mærker, hvad der rører sig i organisationen.

Lidt om Sundhedscentret
Tandplejen er en del af kommunens Sundhedscenter, som også rummer Forebyggelsesenheden, Sundhedsplejen, Træningsenheden, Kompetencecenter for Hjerneskade, Ungeteamet og de forebyggende hjemmebesøg. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
37-timers stilling med ansættelse fra den 1. december 2025 eller efter nærmere aftale. Stillingen refererer til Lederen af Sundhedscentret.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune. Ansættelsesstedet er Tandplejen, Stråbjergvej 5, 6400 Sønderborg.

Ansøg stillingen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 7. oktober 2025. Første runde af ansættelsessamtaler gennemføres mandag den 20. oktober 2025. Der vil blive fremsendt en case til de kandidater, der indkaldes til samtale. Ved behov forbeholder vi os ret til at indkalde til en 2. samtalerunde onsdag den 22. oktober 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:Tryk for video af Sundhedscentret:
https://www.jottacloud.com/s/2427d576a9d091b47449ac328d5dabd2477

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tandplejen Sønderborg, Stråbjergvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8f405b9f-23c6-4201-8b3c-d194e919bf12

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet