Dagvagt medarbejder med fokus på værdigt ældreliv søges til Tandsbjerg Plejecenter

dato

Bliv en del af Tandsbjerg Plejecenter - og vær med til at skabe et værdigt ældreliv.

Brænder du for at gøre en forskel for ældre mennesker? Trives du i et arbejdsmiljø, hvor faglighed, omsorg og fællesskab går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til en dagvagtsstilling på Tandsbjerg Plejecenter.
Hos os handler det om meget mere end pleje. Vi skaber rammerne for et værdigt, meningsfuldt og trygt ældreliv, hvor den enkelte beboers ønsker, vaner, livshistorie og ressourcer er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.
Vi tror på, at livskvalitet findes i de små øjeblikke: den gode samtale over morgenkaffen, en gåtur i solen, et grin i fællesskabet eller følelsen af fortsat at være herre i eget liv. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe en hverdag, hvor vores beboere oplever nærvær, respekt og selvbestemmelse.

Vi tilbyder

  • Et plejecenter med fokus på det gode og værdige ældreliv.
  • Engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi deler viden og udvikler os sammen.
  • Mulighed for at præge hverdagen og gøre en reel forskel for beboerne.
  • Tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet og sammenhæng i plejen.
  • En kultur præget af tillid, humor og arbejdsglæde.
  • Et arbejdsmiljø, hvor nye idéer og nysgerrighed er velkomne.

Om stillingen
Vi søger en medarbejder til dagvagt med tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er fleksible på timeantal.
Der arbejdes med weekendarbejde hver anden uge. Stillingen består overvejende af dagvagter. På en 12-ugers vagtplan kan der dog forekomme enkelte aftenvagter, så vi sammen sikrer kontinuitet og høj kvalitet i beboernes hverdag.

Vi søger dig, der
  • Har en sundhedsfaglig baggrund eller tilsvarende erfaring.
  • Møder mennesker med respekt, empati og et positivt livssyn.
  • Ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter det gode samarbejde.
  • Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
  • Er nysgerrig på mennesker og interesserer dig for deres livshistorier.
  • Har lyst til at være med til at skabe en hverdag fyldt med tryghed, aktivitet og livskvalitet.
Erfaring fra ældreområdet eller demensområdet er en fordel, men vigtigst er din interesse for at arbejde med mennesker og dit ønske om at skabe gode dage for vores beboere.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder May-Britt Farag på telefon 27 90 67 82.

Ansøgningsfrist 24. september 2026

Samtaler: Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. september 2026.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Tandsbjerg Plejecenter, Tandsbjerg, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8fa0874-fa15-48e4-aa21-ca1868b88ff1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler