Desinformation som sikkerhedspolitisk våben

Jeanette Serritzlev
dato

Et spændende foredrag om desinformation, og hvordan det kan bruges som et sikkerhedspolitisk våben. 

Påvirkning er ikke noget nyt fænomen, men moderne teknologi betyder, at desinformation og propaganda har fået en helt anden rolle i dag. Det gælder ikke kun i moderne krig, men også under tærsklen til væbnet konflikt; nemlig som led i såkaldt hybrid krigsførelse.

Foredraget vil primært fokusere på Ruslands anvendelse af desinformation. Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har Rusland kontinuerligt forsøgt at underminere støtten til Ukraine og forsøgt at påvirke demokratiske valghandlinger flere steder. Men hvorfor bruger Rusland desinformation på den måde, og hvordan virker det? 

Endelig vil forelæsningen komme ind på, hvad disse storpolitiske magtkampe betyder for den enkelte borger, og hvad man selv kan gøre, når man skal begå sig på sociale medier og forsøge at vurdere, hvad man kan tro på?

Foredragsholder Jeanette Serritzlev er militæranalytiker på Forsvarsakademiet i København med speciale i informationskrig og desinformation og forfatter til bogen ’Informationskrig - påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse’ (Samfundslitteratur). 

Dato: Tirsdag den 11/11 2025

Tid: 17.30 - 19.15

Sted: SDU Sønderborg, Alsion, Sønderborg

Pris: 100 kr. - Køb billet via Sønderborg Folkeuniversitets hjemmeside: www.sonderborgfolkeuniversitet.dk 

Arrangeret af Sønderborg Folkeuniversitet. 

Alle er velkomne.

 

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.