BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi leder efter en passioneret kollega og digital kommunikatør, der elsker at jonglere med SoMe, kender til SoMe-algoritmer og har flair for projektkoordination i et 1-årigt barselsvikariat. Som vores kommende digitale kommunikationskonsulent vil du være drivkraften bag vores digitale tilstedeværelse og koordinere implementeringen af en ny intranet-platform.
Hos SONFOR ved vi, at vores handlinger i dag former dagen i morgen. Derfor står natur, miljø og klima øverst på dagsordenen, når der håndteres vand, spildevand, varme, energi, og renovation i Sønderborg-området – så vi stadig kan drikke vand fra hanen og fiske i havet om 25 år.
Det kræver en fælles indsats fra vores dygtige medarbejdere og fra vores 75.000 kunder, som hver dag gør en forskel, når de træffer valg i hverdagen. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Du får nøglerollen i at holde vores hjemmeside og sociale medier opdateret med engagerende indhold, som informerer og bevæger vores kunders adfærd i en grønnere retning. Derfor tænker vi, at du kommer med en værktøjskasse, som er fyldt med SoMe-viden, hvor du kender til algoritmerne og magien bag de digitale platforme og kan skabe indhold, der er rettet til vores målgrupper.
Det bliver også din opgave at udvikle, skrive, koordinere og eksekvere oplysningskampagner på tværs af kanaler, der når vores målgrupper på en effektiv og nærværende måde.
Vi skal have et nyt intranet, og du får muligheden for at blive koordinator på projektet, og styre implementeringen af vores nye intranetplatform i tæt samarbejde med HR, IT samt resten af organisationen.
Din evne til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå effektiv i teamsamarbejde betyder meget.
Ansvarsområder:
- Vedligeholde og opdatere hjemmeside i WordPress
- Udvikle og poste engagerende SoMe-indhold
- Koordinere implementering af en ny intranetplatform
- Planlægge og eksekvere informationskampagner på tværs af platforme
- Samarbejde tæt med interne kolleger og eksterne interessenter for at sikre effektiv kommunikation, blandt andet som kommunikationspartner for et forretningsområde
Vi søger dig, der:
- Har solid SoMe-værktøjskasse og er algoritmestærk
- Har erfaring med WordPress
- Brænder for effektiv kommunikation
- Besidder gode projektkoordinationsfærdigheder
- Har en videregående kommunikationsuddannelse og/eller erfaring med kommunikation
- Arbejder selvstændigt, er initiativrig, samarbejdsstærk og spreder godt humør.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et fantastisk HR- & Kommunikationsteam og får fem tætte kollegaer, som værdsætter en hverdag med grin og samarbejde.
Stillingen er et 1-årigt barselsvikariatet gerne fra d. 1. marts 2024.
SONFOR tilbyder en arbejdsplads med spændende muligheder for udvikling, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for vores samfund, klima og miljø. Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder gode personalegoder.
Ansøgning:
Har du lyst til at gøre en forskel gennem kreativ og effektiv kommunikation?
Send din ansøgning og CV til os via sonfor.dk/om-os/jobs/. Skriv om to arbejdsopgaver, som du er særlig stolt af, og vi hører meget gerne om din personlighed og hvilken tilgang til arbejde, som du vægter højt.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og ser frem til at byde dig velkommen hos SONFOR.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR- og Kommunikationschef: Anke Louise Steenfeldt på tlf. 40 70 24 04.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SONFOR, Ellegårdvej, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953362