Digitaliserings konsulent til Sønderborg kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med digitalisering af arbejdsprocesserne på 0-18 års området? Vores nuværende kollega går på pension og Staben i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune søger en nu digitaliseringskonsulent.

Staben består pt. af 22 engagerede medarbejdere med forskellige faglige profiler, som varetager opgaver inden for ledelses- og driftsunderstøttelse, analyser og udvikling, økonomistyring, udvalgsbetjening, administration og digitalisering.

I Digitaliseringsteamet er vi tre medarbejdere, som har ansvaret for at understøtte den digitale hverdag samt udvikling på 0-18 års området. Det gør vi via projektledelse og rådgivning i forbindelse med anskaffelse og implementering af digitale løsninger og udstyr samt udbredelse af IT-governance på både det pædagogiske og det administrative område.

Vi søger en kandidat, der kan kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring for at understøtte dagtilbud og skoler indenfor digitalisering samt strategisk databaseret ledelsesunderstøttelse. Din uddannelsesmæssige baggrund skal afspejle en forståelse for digitale og pædagogiske aspekter inden for dagtilbuds– og skoleområdet.

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Samarbejde tæt med skoler og dagtilbud om strategiske indsatser samt få den digitale hverdag til at fungere.
  • Sørge for effektiv systemforvaltning af den samlede portefølje af pædagogiske systemer (fx Aula, Skolebordet, Cicero, Digitale læremidler, Meebook,).
  • Facilitering af workshops og netværk: Involvere relevante interessenter og sikre effektive arbejdsprocesser.
  • Analyse, vurdering og forbedring af eksisterende digitale processer ud fra et pædagogisk og didaktisk ståsted.
  • Planlægge og undervise på pædagogisk-didaktiske kurser for pædagoger og undervisere.
  • Understøtte digitale forandringsprocesser i hele Børn, Uddannelses og Sundhed (MS 365, Teams).
  • Deltage i kommunale arbejdsgrupper omkring fælleskommunale it-projekter.
  • Rapportering og kommunikation med eksterne interessenter, såsom Digitaliseringsstyrelsen, Kombit og STIL (styrelsen for IT-og Læring).

Vi vil derudover lægge vægt på, at du:

  • Har erfaring med implementering af IT-systemer, gerne fra en større organisation.
  • Har en grundlæggende teknisk IT-forståelse og interesse for at forstå og overskue kompleks IT-arkitektur.
  • Har erfaring med udbud af IT-systemer.
  • Er god til at planlægge og koordinere processer i forbindelse med projektstyring.
  • Er omhyggelig og tager ansvar for opgaverne, også når arbejdstempoet er højt.
  • Er en holdspiller med gode samarbejdsevner, der formår at samarbejde med kollegaer med forskellige fagligheder og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har stærke analytiske og faglige kompetencer og kan løse komplekse opgaver.
  • Kan formidle dig både skriftligt og mundtligt til forskellige målgrupper.
  • Er god til at tilpasse dig nye udfordringer og holde styr på detaljerne.
  • Er selvstændig og arbejder struktureret med fokus på mål og fremgang.

Hos os får du et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et godt samarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og hele tiden lærer og dygtiggør os. Du får erfarne kollegaer – og dermed gode muligheder for faglig sparring. Derudover får du kolleger, der sætter godt humør og det gode arbejdsfællesskab højt.

Vi har fast base på Jyllandsgade 36 i Sønderborg by.

Tiltrædelse 1.april 2024 eller efter nærmere aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi skal have din ansøgning senest den 25. februar 2024 kl. 10.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 27. februar 2024 om eftermiddagen.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte konstitueret stabschef Malene Kragh Andersen M 27 90 75 40 eller Birgitte Nielsen Konsulent for Medier og IT M 27 90 5346

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e0c846a3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991334

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet