BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BOLIGFORENINGEN B42
Vi søger en elektriker - hurtigst muligt!
Som elektriker hos B42 kommer du til at arbejde med service- og vedligeholdelsesopgaver i vores boliger og afdelinger, og du bliver en del af større renoverings- og projektopgaver.
Vi er et stærkt team på i alt 25 håndværkere, vi arbejder tæt sammen – men fordi du selv i høj grad får mulighed for at planlægge din arbejdsdag, er det naturligvis vigtigt, at du også kan arbejde selvstændigt.
Du behøver ikke have masser af erfaring, men et kørekort er nødvendigt, når du skal rundt på opgaver. Du får stillet en firmabil til rådighed, og du må gerne tage den med hjem, når du får fri. Din arbejdsdag starter kl. 7.00 og slutter kl. 15.45, undtagen om fredagen hvor vi smutter allerede kl. 12.15.
Vi har en vagtordning, som du har mulighed for at tilmelde dig, hvis du gerne vil stå til rådighed om aftenen og i weekenden og på den måde tjene lidt ekstra. Ellers aftaler vi din løn, når vi mødes til samtalen.
B42 har mere end 2.200 boliger i hele Sønderborg kommune, så her er masser af afvekslende opgaver, hvor dagene aldrig er ens. Som ansat hos os får du frugtordning, personaleforening, pensionsordning, sundhedsforsikring og meget andet af det, der gør, at her er godt at være.
Lyder det som noget for dig?
Du behøver ikke skrive en lang ansøgning eller lave et CV – faktisk må du bare gerne ringe til Anja Schmidt Hou på tlf.: 73 42 30 98. Anja tager imod dine oplysninger, og så bliver du ringet op af Flemming Sørensen, der er formand for vores EL/VVS.
Vis du hellere vil sende os en skriftlig ansøgning, kan du sende den til os på mailadressen: job@b42.dk. – skriv ”Elektriker” i emnefeltet. Husk at give os oplysninger om navn, telefonnummer, tidligere beskæftigelse, uddannelse osv.
Vi glæder os til at høre fra dig – og meget gerne hurtigst muligt.
Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BOLIGFORENINGEN B42, Holger Drachmanns Gade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058336