En fuldtidslærerstilling til tvillingeklassen på vores nye skole, som vi håber kommer til at hedde Alssund-Skolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En fuldtidslærerstilling til tvillingeklassen på vores nye skole, som vi håber kommer til at hedde Alssund-Skolen

 

Vil du være en del af et stærkt lærerkorps?

Vi søger en lærer til tvillingeklassen på den nyetablerede skole, Alssund-Skolen, med profilen: Sport og bevægelse.

Stillingen er fast og på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. august 2024. Stillingen er i en tvillingeklasse i indskolingen, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Du vil blive klasselærer og det er en fordel hvis du har linjefag i dansk og idræt.

Tvillingeklassekonceptet er en organisationsform såvel som en pædagogiske praksis, hvor børn med og uden specialpædagogiske behov i videst udstrækning del af samme fællesskab. Undervisningen i klassen er tilrettelagt efter et samspil mellem specialpædagogiske og almenpædagogiske principper.

Du vil komme til at arbejde meget tæt sammen med dit team, som ud over dig består af personale fra både almendelen og specialafdelingen.

Gode relationskompetencer, gode samarbejdsevner og en positiv tilgang er vigtigt.

Skolen har gode idrætsfaciliteter med hal og store udearealer.

Vi søger en lærer:

  • der har lysten og forudsætningerne for at arbejde med elever, der har brug for særlig hensyntagen og støtte i forhold til deres faglige indlæring samt individuelle og sociale udfordringer. Eleverne har hver især brug for konkret og meget praksisnær undervisning og opbakning, hvilket vi håber, du har erfaring med,
  • der har erfaring med motorisk og sproglig udvikling i forhold til elever i indskolingen eller ønsker at udvikle sine kompetencer indenfor dette område,
  • der har stor tålmodighed og ønsker at arbejde i en hverdag med børn og unge, der kan være udfordrende, både verbalt og non-verbalt. En lærer, der finder arbejdsglæde ved at arbejde med børn og unge, der har brug for omsorg,
  • der har et klart og tydeligt tale- og kropssprog,
  • der er professionel i tale og på skrift - gerne med erfaring i forhold til skriftlig dokumentation til fx skolens samarbejdspartnere,

Vi tror på, at eleverne altid gør det bedste, de kan. Det er derfor vores opgave, at de bliver mødt, der hvor de er, på en positiv og anerkendende måde.

Vi kan tilbyde:

  • Mulighed for at blive en del af personalet omkring den nyetablerede skole
  • en travl hverdag i folkeskolen, der nogen dage kræver hurtig omstillingsparathed
  • en arbejdsplads med rig mulighed for indflydelse på egen hverdag – dette i samarbejde med de nærmeste kolleger
  • en arbejdsplads hvor vi sammen opbygger et miljø, hvor vi kan inspirere hinanden, lære af hinanden og udvikle sammen  
  • gode kolleger, som er interesseret i at samarbejde, lære nyt og tage godt imod dig   
  • et inspirerende fagligt skolemiljø, der består af et samarbejde mellem ledere, administrative medarbejdere, lærere og pædagogisk personale.   

Skolen er beliggende i Sønderborg by med gode inden- og udendørs faciliteter. Skolen er afdelingsopdelt med ca. 320 elever fra 0. til 9. klasse.

Pr 1/8 2024 vil skolen både rumme en almen del men også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes med tvillingeklasser, pt i indskolingen.

Vil du vide mere eller se skolen, er du velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Sif Rasmussen på tlf. 27903707 eller skoleleder Iben Vind-Hansen på tlf. 27906380.

Ansøgningsfristen er den 05.04.2024

Det forventes, at der afholdes samtaler i uge 15


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b8dd655f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Humlehøj - Skolen, Stråbjergvej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016545

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet