Politi og retsmedicinere arbejder på stedet. Vi forventer, at afspærringen opretholdes nogle timer endnu.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker lige nu et mistænkeligt dødsfald i Sønderborg. Der kan være tale om drab.
En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag.
Politiet har siden lørdag middag været til stede omkring Damgade, hvor kvinden blev fundet. Området er fortsat afspærret for at sikre eventuelle spor, ligesom politi og retsmedicinere arbejder på stedet. Vi forventer at være der nogle timer endnu. I øjeblikket er yderligere et område på Kastanjealle afspærret for at sikre mulige spor til sagen.
Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt. Der er derfor ingen grund til utryghed. Politiet er udelukkende til stede for at sikre eventuelle spor.
Vi har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.