BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En pædagog eller medhjælper til tvillingeklassen på vores nye skole, som vi håber kommer til at hedde Alssund-Skolen
Vi søger en pædagog eller medhjælper på 34 timer, til tvillingeklassen på den nyetablerede skole, Alssund-Skolen, med profilen: Sport og bevægelse.
Stillingerne er i vores tvillingeklasse på 2. årgang. Tvillingeklassen er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Stillingen aflønnes på 34 timer, i praksis er arbejdstiden dog ca. 37 timer/uge da arbejdet primært ligger på skoledage og vi arbejder efter årsnorm. Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 7.30 og senest til kl. 16.00. Her ligger fx forskellige møder, tid til internt og eksternt samarbejde, samt andet naturligt forekommende arbejde i tilknytning til arbejdet og opgaverne i en specialklasse på en folkeskole.
Målgruppen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som har brug for megen voksenstøtte, til at danne gode sociale relationer og blive så fagligt dygtige som muligt. Eleverne har brug for konkret og praksisnær undervisning i alle fag og tilpasning til hver enkelt elevs niveau.
Det forventes derfor, at du som pædagog/medhjælper kan og vil arbejde med en positiv relation til eleverne, samt hjælpe dem med en positiv relation til deres omgivelser. Vi forudsætter, at alle medarbejdere har en anerkendende tilgang til eleverne og at alle tror på, at eleverne altid gør det bedste de kan.
Vi søger en pædagog/medhjælper der har forudsætninger for, og lyst til at arbejde med elever, der har brug for særlig hensyntagen og støtte i deres udvikling. Ud fra den enkelte elevs forudsætninger arbejder vi målrettet med udvikling af elevens faglige og sociale kompetencer. Vi lægger vægt på, at vores elever opnår individuelle succeser i dagligdagen. Det er derfor vigtigt, at du er i besiddelse af et godt pædagogisk håndelag, stor personlig omhu og vægter en omsorgsfuld og stabil indsats. Det forventes at du byder aktivt ind på de opgaver der ligger i relation til undervisningen.
Du vil indgå i et team bestående lærere og pædagoger.
Vi er meget interesseret i at høre om hvilke andre færdigheder og kompetencer du har.
Arbejdet med eleverne i en tvillingeklasse er alsidigt og kan til tider indeholde hjælp til personlige og praktiske gøremål.
Vi søger en kollega som:
- Meget gerne har erfaring inden for specialområdet
- kan understøtte lærerne i undervisningen ift. det faglige og trivsel
- arbejder for at skabe et sundt og godt miljø i klassen for både elever og kolleger
- gør brug af pædagogiske tiltag
- har en særdeles god tålmodighed
- er tydelig i både kropssprog og tale
- har gode samarbejdsevner i alle relationer
- gerne vil sætte egne ideer og kompetencer i spil
- vægter et godt, åbent og reelt temsamarbejde
Vi kan tilbyde:
- en hverdag i folkeskolen med alt hvad det indebærer
- et godt samarbejdsklima i hele organisationen
- gode kolleger, som er interesseret i at samarbejde og tage godt imod dig
- et inspirerende fagligt miljø
- et job med mulighed for personlig udvikling
Skolen er beliggende i Sønderborg by med gode inden- og udendørs faciliteter. Skolen er afdelingsopdelt med ca. 320 elever fra 0. til 9. klasse.
Pr 1/8 2024 vil skolen både rumme en almen del men også en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der arbejdes med tvilligeklasser pt i indskolingen.
Vil du vide mere eller se skolen, er du velkommen til at kontakte konstitueret skoleleder Sif Rasmussen på tlf. 27903707 eller skoleleder Iben Vind-Hansen på tlf. 27906380.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
For ansøgere der indkaldes til samtale, vil der eventuelt blive indhentet reference.
Ansøgningsfristen er den 05.04.2024
Det forventes, at der afholdes samtaler i uge 15
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=25e92027)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Humlehøj - Skolen, Stråbjergvej, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016542