Biblioteket Sønderborg søger en børnebibliotekar (barselsvikar) 37t/u med tiltrædelse 1. februar 2026
Biblioteket Sønderborg søger en engageret og fagligt stærk børnebibliotekar til et barselsvikariat.
Børnebiblioteket i Multikulturhuset er et populært sted for børnefamilier, børneinstitutioner, skoler og kommunens hjemmepassere. Her er liv og glade dage. Det er sådan, vi gerne vil have det.
Det kræver, at børnebibliotekarerne har de rette faglige kompetencer til at betjene de mange besøgende – og, at de er opsøgende, imødekommende og tålmodige - og kan trives i et travlt miljø.
Der vil være udlånsvagter i både børnebiblioteket i Multikulturhuset og på Biblioteket Broager, som er et af vores lokalbiblioteker. I Broager betjener man alle aldersgrupper og håndterer både på-plads-sætning og fremfinding af materialer.
Udlånsvagterne ligger på hverdage ml. kl. 10 og 17 typisk á 3 eller 4 timer og hver fjerde lørdag kl. 10–14.
Øvrige arbejdsopgaver er:
- At indgå i gruppen, der planlægger arrangementer for børn. I den sammenhæng er det vigtigt at man er indstillet på en del skrivearbejde til arrangementsprogrammet samt øvrigt PR.
- At være en del af samarbejdet med skolerne, herunder arbejde med sprog og læseinspiration.
- At bidrage til udstillinger i biblioteksrummet (Expo) og indhold på sociale medier for børn.
- Evt. at arbejde med bestilling af børneteater, hvis du har erfaring på området.
Det vigtigste er en professionel forståelse for bibliotekets rolle som lærings- og kulturinstitution og kan omsætte den viden i praksis – både i mødet med børnene og i samarbejdet med kolleger, skoler og dagtilbud.
Vi forventer, at vores nye kollega er åben, udadvendt og arbejder selvstændigt. Samtidig er det vigtigt at kunne se sig selv som en del af fællesskabet og er indstillet på gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt.
Kreativitet og musikalitet vil blive værdsat.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til Hanne Merete Sørensen på hmso@sonderborg.dk , så bliver du ringet op, hvis du opgiver dit telefonnr.
Ansøgningsfrist er søndag d. 30. november, ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 4. december.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Biblioteket - Arrangement og Aktivitet, Nørre Havnegade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/272f325f-3cee-4ed2-b072-2f3e6e9632e5