Engageret lærer til udskolingsfag og projektorienteret undervisning på Nordals Skolen

dato

Da vi har fået en opsigelse her kort inden sommerferien, søger vi en lærer, der kan undervise i fysik/kemi, biologi, geografi samt idræt og samfundsfag i vores udskolingsklasser fra 1. august.

Nordals Skolen er, som navnet siger, den lokale folkeskole på Nordals. Det betyder, at alle elever er velkomne her, og det er vi stolte af. Vi har samtidig høje ambitioner på vores elevers vegne, og forudsætningen for, at vi lykkes med denne ambition, er en høj grad af samarbejde og engagement blandt medarbejderne. Det skal du være indstillet på.

Du skal også være indstillet på, at der er nogle klare rammer for, hvad vi er fælles om. Nordals Skolen er virksomhedsprofilskole. Det betyder, at vi det meste af skoleåret arbejder projektorienteret på tværs af fag og efter LEAPS-principperne. Det kræver fagligt samarbejde, og derfor har vi skruet op for tiden til fælles forberedelse og ned for den individuelle forberedelsestid. Du kan læse mere om LEAPS-principperne her: https://leapsskoler.dk/

Samtidig er vores overordnede pædagogiske indsats klasseledelse. Det betyder bl.a., at vi som lærere leder klasserne med en kombination af lydhørhed og styring, godt relationsarbejde og effektiv kommunikation. Vi arbejder i den forbindelse med ”den gode time” og ”pædagogisk værtskab” for at skabe ensartede rammer omkring undervisningen.

Det er der brug for. For vores elevgruppe er mangfoldig på godt og ondt. Du skal derfor være indstillet på, at eleverne ikke altid har helt samme dagsorden som dig.

Vi er stolte af vores skole som arbejdsplads – og med god grund. Det kan man bl.a. se i nogle fantastisk flotte medarbejdertrivselsmålinger i 2017, 2020 og senest i 2023.

Ellers er Nordals Skolen

  • En skole, hvor vi er i gang med at arbejde med vores nye værdier: Fællesskab, samarbejde og begejstring.
  • En skole, der ligger i naturskønne omgivelser tæt på sø, skov og strand og med en færgerute til fastlandet.
  • En skole, der værdsætter traditioner og sjove indslag.
  • En skole med 240 elever fra 0. til 9. årgang.

Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 1. juli kl. 12. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag d. 4. juli.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Tine Christensen, tlf. 27 90 62 05, eller viceskoleleder Frank Andersen, tlf. 27 90 68 42.

Der indhentes børneattest på de ansøgere, som indstilles til ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn Uddannelse og Sundhed, Jyllandsgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1e0dcf05-dd3f-4f22-a353-30c32ae50dd7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet