Dansk Gigthospital søger til et 1-års vikariat en ergoterapeut på 30 t/ugtl.
Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2025
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer bl.a. som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager reumatologiske patienter fra hele landet. Hospitalet varetager højt specialiseret diagnosticering, behandling og pleje af en lang række gigtsygdomme. Hospitalet er organiseret med tværfaglige ledelsesteams og en række enheder med decentrale enhedsledelser. Hospitalet er fysisk tæt beliggende i egne lokaler ved Sønderborg sygehus.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads, hvor drift, forskning og udvikling af rehabiliteringsforløb forløber side om side.
På Dansk Gigthospital ses patienter med inflammatoriske og muskuloskeletale problemstillinger til specialiseret rehabilitering. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver samarbejder og sparrer med hinanden om vurdering, behandling, træning og udskrivelse af patienter. Det tværfaglige team ser patienten til en ambulant for-undersøgelse og fastlægger efterfølgende, i tæt samarbejde med patienten, målet for indlæggelsen.
Der bedrives praksisnær forskning på Dansk Gigthospital, hvor ergoterapien, på lige fod med andre faggrupper, deltager i forskningsprojekter vedrørende tværfaglig rehabilitering. Derudover deltager ergoterapien i strategiske udviklingsprojekter, som læner sig op af målsætningerne og visionen for Dansk Gigthospital.
Vi forventer at du
- Er uddannet ergoterapeut og udviklingsminded
- Har viden om og erfaring med muskuloskeletale problemstillinger.
- Har kendskab til det canadiske materiale og gerne erfaring med anvendelse af COPM
- Har erfaring med fremstilling af håndskinner, hjælpemiddelformidling, undervisning.
- Har kendskab til ACT/FACT og motiverende samtale
- Er en engageret, energisk og robust ergoterapeut, som er god til at have mange bolde i luften og gribe dem igen.
Der er et fast arbejdsrul, men hverdagen kan alligevel være præget af en hvis uforudsigelighed, som gør at vi forventer at du kan være fleksibel, kan arbejde selvstændigt og har flair for at prioritere dit arbejde og bevare overblikket.
Ergo- og fysioterapien består p.t. af 5 ergoterapeuter, 8 fysioterapeuter, 1 social- og sundhedsassistent og 1 kontorassistent.
Løn
Overenskomstmæssig løn (inkl. lokalaftale)
Du kan læse mere på Dansk Gigthospital og www.gigtforeningen.dk
Yderligere oplysninger og funktionsbeskrivelse kan fås ved at kontakte: ledende terapeut Susanne Jürgensen på sjurgensen@danskgigthospital.dk eller telefon 73 65 40 60.
Ansøgningsfristen er den 6. december 2024.
Samtaler forventes afholdt den 11. december 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dansk Gigthospital, Engelshøjgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146687