Dansk Gigthospital søger til 1. oktober en ergoterapeut på 35 t/ugtl.
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer bl.a. som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager reumatologiske patienter fra hele landet. Hospitalet varetager højt specialiseret diagnosticering, behandling og pleje af en lang række gigtsygdomme.
Hospitalet er organiseret med tværfaglige ledelsesteams og en række enheder med decentrale enhedsledelser. Hospitalet er fysisk tæt beliggende i egne lokaler ved Sønderborg sygehus.
Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads, hvor drift, forskning og udvikling af rehabiliteringsforløb forløber side om side.
På Dansk Gigthospital ses patienter med inflammatoriske og muskuloskeletale problemstillinger til specialiseret rehabilitering. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver samarbejder og sparrer med hinanden om vurdering, behandling, træning og udskrivelse af patienter. Det tværfaglige team ser patienten til en ambulant for-undersøgelse og fastlægger efterfølgende, i tæt samarbejde med patienten, om pt skal på et temaforløb eller et individuel forløb. Samtidig fastlægges målet for indlæggelsen.
Der bedrives praksisnær forskning på Dansk Gigthospital, hvor ergoterapien, på lige fod med andre faggrupper, deltager i forskningsprojekter vedrørende tværfaglig rehabilitering. Derudover deltager ergoterapien i strategiske udviklingsprojekter, som læner sig op af målsætningerne og visionen for Dansk Gigthospital.
Det vil være en fordel hvis du:
- Har viden om og erfaring med muskuloskeletale problemstillinger.
- Har lyst til aktivt at indgå i udviklingsarbejde, både i forskningsprojekter og strategiske projekter.
- Har kendskab til det canadiske materiale og gerne erfaring med anvendelse af COPM
- Har erfaring med undervisning og kan lide at undervise
- Har erfaring med fremstilling af håndskinner og hjælpemiddelformidling
- Har kendskab til ACT/FACT og motiverende samtale
- Er en energisk og robust ergoterapeut, som er god til at have mange bolde i luften og gribe dem igen.
Der er et fast arbejdsrul, men hverdagen kan alligevel være præget af en hvis uforudsigelighed, som gør at vi forventer at du kan være fleksibel, kan arbejde selvstændigt og har flair for at prioritere dit arbejde og bevare overblikket.
Ergo- og fysioterapien består p.t. af 5 ergoterapeuter, herunder 1 post doc (1 dag om ugen), 8 fysioterapeuter, 1 social- og sundhedsassistent og 1 kontorassistent.
Løn:
Overenskomstmæssig løn (inkl. lokalaftale)
Du kan læse mere på Dansk Gigthospital og www.gigthospitalet.dk
Yderligere oplysninger og funktionsbeskrivelse kan fås ved at kontakte: ledende terapeut Susanne Jürgensen på sjurgensen@danskgigthospital.dk eller telefon 73 65 40 60.
Ansøgningsfristen er den 14. august 2025 og samtaler forventes afholdt den 22. august 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Dansk Gigthospital, Engelshøjgade, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/825b3cd4-832d-4697-978a-f0d20ed154f2