Fysioterapeut

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dansk Gigthospital søger pr. 1. april 2024 en udviklingsminded fysioterapeut på 35 t/ugtl.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads, hvor drift, forskning og udvikling af rehabiliteringsforløb forløber side om side.

På Dansk Gigthospital ses patienter med inflammatoriske og muskuloskeletale problemstillinger til specialiseret rehabilitering. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgiver og psykolog samarbejder og sparrer omkring vurdering, behandling, træning og udskrivelse af patienter. Det tværfaglige team ser patienten til en ambulant for-undersøgelse og fastlægger efterfølgende, i tæt samarbejde med patienten, målet for indlæggelsen.

I de fysioterapeutiske arbejdsopgaver indgår desuden holdtræning for patienter med Morbus Bechterew (vederlagsfri fysioterapi) og træning af udefrakommende deltager på vores træningscenterhold. Begge dele indebærer træningsopgaver sidst på eftermiddagen og i de tidlige aftentimer (tirsdag og onsdag). Desuden vil der 1-2 x årligt være 3 timers undervisning af en gruppe borger med leddegigt. Undervisningen afholdes sammen med en ergoterapeut og er en del af et kursusforløb med i alt 5 temaundervisninger. Kursusforløbet, Lev et godt liv med leddegigt er et samarbejde mellem Aabenraa Kommunes Sundhedscenter og Dansk Gigthospital og afholdes i Rødekro.

Fysioterapien indgår desuden i udviklingsarbejde. Der bedrives praksisnær forskning på Dansk Gigthospital, hvor fysioterapien deltager i forskningsprojekter vedrørende tværfaglig rehabilitering. Derudover deltager fysioterapien i strategiske udviklingsprojekter, som læner sig op af målsætningerne og visionen for Dansk Gigthospital.

Vi lægger vægt på at du:

  • er udviklingsminded, har lyst til aktivt at indgå i udviklingsarbejde, både i forskningsprojekter og strategiske projekter
  • er god til at arbejde selvstændig og indgå i et monofagligt/tværfagligt team
  • udover at tage individuel behandling, kan tage bassintræning, holdtræning og undervisning
  • udviser fleksibilitet, omstillingsparathed og formår at springe ind hvor der er behov
  • er god til at prioritere arbejdsopgaver ved travlhed og bevare mange bolde i luften
  • tør tage initiativ og formår at følge det til dørs
  • har et godt humør
Dansk Gigthospital ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer bl.a. som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager reumatologiske patienter fra hele landet. Hospitalet varetager højt specialiseret diagnosticering, behandling og pleje af en lang række gigtsygdomme. Hospitalet er organiseret med tværfaglige ledelsesteams og en række enheder med decentrale enhedsledelser. Hospitalet er bosat i lokaler på Sønderborg sygehus.

Ergo- og fysioterapien består p.t. af 7 fysioterapeuter, 1 social- og sundhedsassistent og 5 ergoterapeuter og 1 kontorassistent.

Løn:
Overenskomstmæssig løn (inkl. lokalaftale)

Du kan læse mere om Dansk Gigthospital på vore hjemmeside www.gigthospitalet.dk og www.gigtforeningen.dk .

Yderligere oplysninger og funktionsbeskrivelse kan fås ved at kontakte: ledende terapeut Susanne Jürgensen på sjurgensen@danskgigthospital.dk eller telefon 73 65 40 60.

Ansøgningsfrist er den 12. februar 2024.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Dansk Gigthospital, Engelshøjgade, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974957

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet