IT kyndig administrativ medarbejder med faglig interesse for HR og Arbejdsmiljø søges til Sønderborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en IT kyndig administrativ medarbejder med stor faglig interesse for arbejdsmiljøområdet til vores HR-team. Din væsentlige opgave vil være administrativ understøttelse af HR-konsulenternes indsatser i Sønderborg Kommune. Du bliver en del af et team, der sammen har et aktivt og kvalificeret samspil med hele organisationen om at sikre det gode arbejdsliv og kompetenceudvikling for alle medarbejdere i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune er en attraktiv arbejdsplads, der løser kerneopgaven ved at sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor vi integrerer arbejdsmiljø, sundhed, hygiejne og sygefravær.

Bæredygtighed betyder, at Sønderborg Kommune som arbejdsplads er et sted, hvor arbejdet planlægges og tilrettelægges, så det er sikkert og sundt at udføre arbejdsopgaverne - både på kort og langt sigt.

Derudover tilrettelægger og planlægger vi den centralt koordinerede kompetenceudvikling af organisationens medarbejdere, og drifter kommunens center for kompetenceudvikling – Reimers-skolen.

 

Hvem er vi?

Som administrativ medarbejder i teamet bliver du en del af staben HR og Arbejdsmiljø, der har til huse på det gamle Rådhus midt i Sønderborg by. I HR og Arbejdsmiljø sætter vi vores stærke arbejdsfællesskab højt, og har samtidig fokus på og stor interesse for den enkelte og dennes udvikling og ambitioner. Hos os får du mulighed for at sprede vingerne og sætte retning på din egen udvikling i samspil med knalddygtige kollegaer. Til gengæld har vi brug for din hjælp til at understøtte en sund og ambitiøs udvikling af Sønderborg Kommune som fremtidens arbejdsplads.

 

Din vigtigste opgave er at understøtte HR’s arbejde med:

  • Kompetenceudvikling, Arbejdsmiljø, Sundhed, Hygiejne og Sygefravær
  • Professionalisering af MED
  • Kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationen og ledere
  • Udvikling, drift og vedligehold af IT-systemer
  • Udarbejdelse af materialer til brug for systemsupport og undervisning
  • Kursus- og mødeadministration
  • Administrative sekretæropgaver og dagsordensproduktion

 

Faglige kompetencer:

  • Faglig interesse og ønske om faglig udvikling inden for Arbejdsmiljø og HR
  • IT-kyndig, skal kunne drifte og vedligeholde vores IT-systemer     
  • Stærke skriftlige kommunikationsevner
  • Analytisk og praktisk ift. behandling af data

 

Vi søger en kollega med en åbent, positiv og nysgerrig tilgang til både arbejdsopgaver og organisation.

Vigtigst for os er, at du:

  • Evner at arbejde struktureret, analytisk og selvstændigt
  • Har en god organisationsforståelse
  • Kan omsætte og oversætte komplekst stof til organisationsniveau
  • Kan koordinere og samle trådene på arbejdsmiljøområdet
  • Er venlig og hjælpsom i enhver kontakt med andre
  • Ser muligheder – også når ting forandrer sig og går stærkt

Som enhver anden moderne arbejdsplads, tilrettelægger du selvstændigt din tid i relation til dine opgaver. Vi værdsætter arbejdsfællesskabet og den fælles sparring højt.

Du skal have forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation og være indstillet på at lære meget nyt, men vi forventer også, at du vil bidrage med nyt, og stille spørgsmål ved den måde, vi gør tingene på. Det er sådan, vi udvikler os og ser nye muligheder.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Anna Maria Jessen pr. mail på aajs@sonderborg.dk.

 

Det formelle:

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for HK Kommunal.
Ansøgningsfrist er den 13. marts og ansættelsen sker med henblik på tiltrædelse den 1. maj 2024 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsessamtalerne afholdes den 21. marts i tidsrummet kl. 15:00-18:00.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d14e6a99)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - HR og Arbejdsmiljø, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6003273

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet