IT-underviser og vejleder til Business College Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger dig, der både er uddannet studievejleder og IT-underviser til Business College Syd

Vær den underviser, som du selv gerne ville have haft - om jobbet
Dine primære opgaver er dels vejledning af Business College Syds elever, dels udvikling af undervisningsforløb og undervisning i AMU IT-fag m.m. i skolens læringscenter, der er et åbent værksted, som ledige og ansatte i virksomheder benytter.

Dine nærmeste kolleger er skolens team af studievejledere, lærepladskonsulenter m.fl. i afdelingen Praktik & Vejledning.

Få – men afgørende – krav til dig
Du skal først og fremmest have gennemført diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med studievejledning på en ungdomsuddannelse.

Som underviser på arbejdsmarkedsuddannelsen skal du som minimum have kvalifikationer, som normalt inden for dit faglige område svarer til erhvervsuddannelsesniveau, samt ved ansættelsen herudover mindst 3 års relevant og tidssvarende erhvervserfaring. Du skal have eller senest efter 4 år som underviser på arbejdsmarkedsuddannelse have opnået pædagogiske kvalifikationer målrettet undervisning af voksne mindst svarende til niveauet i en pædagogisk diplomuddannelse.

Højt til loftet og fitness - vi tilbyder

  • egen moderne arbejdsstation og det nyeste IT-udstyr i klasselokalerne
  • attraktive ansættelsesforhold
  • en mangfoldig arbejdsplads
  • velbesøgte og festlige sociale sammenkomster
  • højt til loftet og godt humør i frokoststuen
  • lækker mad i kantinen
  • skolens eget fitnesscenter
  • en veldreven skole med god økonomi

Om Business College Syd
Business College Syd rummer ungdomsuddannelserne HHX og de merkantile erhvervsuddannelser samt efteruddannelse og kurser inden for det businessfaglige område. Vi er en organisation i konstant udvikling med nye spændende tiltag. Vi har en uformel omgangstone og flad organisationsstruktur, hvor alle snakker med alle.

Læs mere om skolen her www.bcsyd.dk og vores dejlige Sønderborg her www.sonderborg.dk.

Næste skridt og det du skal vide
Ansættelse sker i henhold til ansættelsesvilkår indgået mellem Finansministeriet og den pågældende organisation. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Når du er klar, så send din ansøgning til job@bcsyd.dk. Send din ansøgning senest 3. januar 2024. Tiltrædelse 1. marts 2024.

Kontakt afdelingsleder Gitte Schmidt på gs@bcsyd.dk, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Business College Syd Mommark & Sønderborg Handelsskole, Søndre Landevej, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960858

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet